< Salme 47 >

1 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme.
KOMAIL kainok karoj lopolop o kapina Kot ki nil kaperen!
2 Alle Folkeslag, klap i Hænderne, bryd ud i jublende Lovsang for Gud!
Pwe leowa me lapalap kaualap, a meid kalank; i Nanmarki lapalap nin jap akan karoj.
3 Thi HERREN, den Højeste, er frygtelig, en Konge stor over hele Jorden.
A kotin kaloedi on kitail wei kan o aramaj akan pan na atail.
4 Han bøjede Folkefærd under os og Folkeslag under vor Fod;
A kotin piladan kitail atail jojo, linan en Iakop, me a kotin pok on.
5 han udvalgte os vor Arvelod, Jakob hans elskedes Stolthed. (Sela)
Kot kotida nijinij, o leowa ki nil en koronete kelail.
6 Gud steg op under Jubel, HERREN under Hornets Klang.
Kauli on Kot pjalm ko! Kaulki pjalm ko! Kauli on atail Nanmarki! Kakaul!
7 Syng, ja syng for Gud, syng, ja syng for vor Konge;
Pwe Kot Nanmarki nan jap karoj; komail kaul ki pjalm ni lolekon.
8 thi han er al Jordens Konge, syng en Sang for Gud.
Kot Nanmarki en men liki kan; Kot kotikot pon mol a jaraui.
9 Gud har vist, han er Folkenes Konge, paa sin hellige Trone har Gud taget Sæde. Folkenes Stormænd samles med Folket, der tilhører Abrahams Gud; thi Guds er Jordens Skjolde, højt ophøjet er han!
Jaupeidi en wei kan pokon pena wiala wein Kot en Apraam; pwe pere en mauin nin jappa me japwilim en Kot. A kotin lapalap melel.

< Salme 47 >