< Salme 46 >
1 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. Al-alamot. En Sang.
KOT atail kaporopor o kele patail, o sauas patail ni atail apwal akan, me lel dong kitail.
2 Gud er vor Tilflugt og Styrke, en Hjælp i Angster, prøvet til fulde.
I me se sota pan masak, menda ma sappa pan sorela, o nana kan pan kirila nan warong en madau.
3 Derfor frygter vi ikke, om Jorden end bølger og Bjergene styrter i Havenes Skød,
Menda ma a iluk kan pan ongiongida o pudopudeda, o ma a kelail ong kawela nana kan. (Sela)
4 om end deres Vande bruser og syder og Bjergene skælver ved deres Vælde. (Sela)
Pwe kanim en Kot pan pereperen a duedueta iangaki utun pil, me mi lole, wasa me tanpas saraui en me Lapalap o mia ia.
5 En Flod og dens Bække glæder Guds Stad, den Højeste har helliget sin Bolig;
Kot kotikot lole, i me a pan tengetengki kokolata; Kot pan kotin sauasa i nin soran.
6 i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den Hjælp, naar Morgen gryr.
Men liki kan kin lingarangar o wei kan pan ola, sappa pan soredi, ma a pan kotin masani.
7 Folkene larmed, Rigerne vakled, han løfted Røsten, saa Jorden skjalv,
Ieowa Sepaot kotin ieiang kitail; Kot en Iakop i pere patail. (Sela)
8 Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)
Komail kodo, kilang dodok lapalap en Ieowa, me kotin dodok kelail nin sappa,
9 Kom hid og se paa HERRENS Værk, han har udført frygtelige Ting paa Jord.
Me kotin kadukiedi mauin lel ni imwin sap karos o katip pasang kasik katieu, o kawela katieu, o karonga kila kisiniai war en mauin akan.
10 Han gør Ende paa Krig til Jordens Grænser, han splintrer Buen, sønderbryder Spydene, Skjoldene tænder han i Brand.
Komail nenenla o asada, me Ngai ta Kot. I pan kawauwi pein Ngai ren men liki kan, I pan kalinganada nin sappa.
11 Hold inde og kend, at jeg er Gud, ophøjet blandt Folkene, ophøjet paa Jorden! Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)
Ieowa Sepaot kotin ieiang kitail; Kot en Iakop i pere patail. (Sela)