< Salme 46 >

1 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. Al-alamot. En Sang.
Til songmeisteren; av Korahs born, etter Alamot; ein song. Gud er mi hyggja og vår styrke, fullvel røynd i trengslor.
2 Gud er vor Tilflugt og Styrke, en Hjælp i Angster, prøvet til fulde.
Difor ottast me ikkje, um so jordi vert umskift, og um fjelli ragar hjarta av storhavet,
3 Derfor frygter vi ikke, om Jorden end bølger og Bjergene styrter i Havenes Skød,
um havbårorne dyn og skumar, og fjelli skjelv for deira ofse. (Sela)
4 om end deres Vande bruser og syder og Bjergene skælver ved deres Vælde. (Sela)
Der er ei å, hennar bekkjer gled Guds by, den heilage stad der den Høgste bur.
5 En Flod og dens Bække glæder Guds Stad, den Højeste har helliget sin Bolig;
Gud er midt i honom, so han skal ikkje rugga; Gud hjelper honom i morgonlysingi.
6 i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den Hjælp, naar Morgen gryr.
Folkeslag rasa, rike vart rikka, han let si røyst ljoda, jordi bråna.
7 Folkene larmed, Rigerne vakled, han løfted Røsten, saa Jorden skjalv,
Herren, allhers drott, er med oss; Jakobs Gud er vår faste borg. (Sela)
8 Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)
Kom og sjå Herrens storverk, som gjer øydeleggjingar på jordi.
9 Kom hid og se paa HERRENS Værk, han har udført frygtelige Ting paa Jord.
Han gjer ende på herferder yver all jordi, bryt bogen sund og høgg spjotet av; stridsvognerne brenner han upp i eld.
10 Han gør Ende paa Krig til Jordens Grænser, han splintrer Buen, sønderbryder Spydene, Skjoldene tænder han i Brand.
«Haldt upp og kjenn at eg er Gud! Eg er upphøgd millom folki, upphøgd på jordi.»
11 Hold inde og kend, at jeg er Gud, ophøjet blandt Folkene, ophøjet paa Jorden! Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)
Herren, allhers drott, er med oss; Jakobs Gud er vår faste borg. (Sela)

< Salme 46 >