Salme 46

1 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. Al-alamot. En Sang.

[Psalm Lun Tulik Natul Korah] God El nien molela lasr ac ku lasr, Su arulana apkuran nu sesr ke pacl in keok in kasrekut.

2 Gud er vor Tilflugt og Styrke, en Hjælp i Angster, prøvet til fulde.

Ke ma inge kut ac fah tiana sangeng Finne kusrusr faclu ac eol uh mokukla nu in acn loal meoa.

3 Derfor frygter vi ikke, om Jorden end bølger og Bjergene styrter i Havenes Skød,

Meoa finne ngirngir ac pulkulak, Ac eol uh finne rarrar ke kusrusr la.

4 om end deres Vande bruser og syder og Bjergene skælver ved deres Vælde. (Sela)

Oasr soko infacl su ase mwe engan nu ke siti lun God, Nu in lohm mutal sin El Su Fulatlana.

5 En Flod og dens Bække glæder Guds Stad, den Højeste har helliget sin Bolig;

God El muta in siti sac, ouinge ac fah tiana kunausyukla; El ac fah tuku kasru siti sac ke srakna toang.

6 i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den Hjælp, naar Morgen gryr.

Mutanfahl uh sangeng, tokosrai uh usrusryak; God El kouyak ke pusren pulahl, ac faclu kofelik.

7 Folkene larmed, Rigerne vakled, han løfted Røsten, saa Jorden skjalv,

LEUM GOD Kulana El wi kut; God lal Jacob El nien molela lasr.

8 Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)

Fahsru ac liye ma LEUM GOD El orala; Liye ma sakirik El oru fin faclu.

9 Kom hid og se paa HERRENS Værk, han har udført frygtelige Ting paa Jord.

El tulokinya mweun fin faclu nufon; El koteya mwe pisr, kunausla osra, Ac esukak mwe loang uh.

10 Han gør Ende paa Krig til Jordens Grænser, han splintrer Buen, sønderbryder Spydene, Skjoldene tænder han i Brand.

Ac El fahk, “Kowos in tia sifil mweun, ac etu lah nga God, Nga fulat inmasrlon mutunfacl uh, Nga fulatlana fin faclu.”

11 Hold inde og kend, at jeg er Gud, ophøjet blandt Folkene, ophøjet paa Jorden! Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)

LEUM GOD Kulana El wi kut; God lal Jacob El nien molela lasr.