< Salme 46 >
1 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. Al-alamot. En Sang.
Kathutkung: Korah capanaw Cathut teh ka kânguenae hoi ka thaonae doeh. Runae tueng navah kabawmkung kahnai poung e doeh.
2 Gud er vor Tilflugt og Styrke, en Hjælp i Angster, prøvet til fulde.
Hatdawkvah, talai heh kampuen niteh, monnaw teh talî dawk ka bawt nakunghai, ka taket mahoeh.
3 Derfor frygter vi ikke, om Jorden end bølger og Bjergene styrter i Havenes Skød,
Tuinaw teh hramki laihoi ka phuen nakunghai, tuicapa ni mon totouh ka thaw nakunghai, ka taket mahoeh.
4 om end deres Vande bruser og syder og Bjergene skælver ved deres Vælde. (Sela)
Palang buet touh ao teh, a cakang teh Cathut khopui, Lathueng Poung onae koe totouh, ka konawmsakkung lah ao.
5 En Flod og dens Bække glæder Guds Stad, den Højeste har helliget sin Bolig;
Cathut teh a thung vah ao teh, kâhuen mahoeh. Khodai toteh Cathut ni a kabawp han.
6 i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den Hjælp, naar Morgen gryr.
Miphun pueng teh a hramki awh. Uknae pueng teh a kâhuet. Ahni ni a lawk a tho boteh, talai teh a kamyawt.
7 Folkene larmed, Rigerne vakled, han løfted Røsten, saa Jorden skjalv,
Ransahu BAWIPA teh, maimouh koe ao teh, Jakop Cathut teh kânguenae doeh.
8 Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)
Tho awh haw, BAWIPA ni a sak e naw hoi talai van e hno a raphoe e naw pueng hah khenhaw.
9 Kom hid og se paa HERRENS Værk, han har udført frygtelige Ting paa Jord.
Ama ni tarantuknae hah talai pout totouh a roum sak teh, licung hah a khoe. Tahroe hah a tâtueng teh, lengnaw hah hmai hoi koung a sawi.
10 Han gør Ende paa Krig til Jordens Grænser, han splintrer Buen, sønderbryder Spydene, Skjoldene tænder han i Brand.
Duem awm awh nateh, Cathut lah ka o e heh panuek awh. Miphunnaw koe tawm lah ka o vaiteh, talai van vah tawm lah ka o han.
11 Hold inde og kend, at jeg er Gud, ophøjet blandt Folkene, ophøjet paa Jorden! Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)
Ransahu BAWIPA teh, maimouh koe ao. Jakop Cathut teh kânguenae doeh,