Salme 45
1 Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af Koras Sønner. En Maskil. En Sang om Kærlighed.
Nǝƣmiqilǝrning bexiƣa tapxurulup, «Nilupǝrlǝr» degǝn aⱨangda oⱪulsun dǝp, Koraⱨning oƣulliriƣa tapxurulƣan, «sɵyümlük yar üqün» degǝn «Masⱪil» munajat-nahxa: — Ⱪǝlbimdin güzǝl ix toƣrisida sɵzlǝr urƣup qiⱪmaⱪta; Padixaⱨⱪa beƣixliƣan munajitimni eytimǝn; Tilim goya maⱨir xairning ⱪǝlimidur;
2 Mit Hjerte svulmer af liflige Ord, jeg kvæder mit Kvad til Kongens Pris, som Hurtigskriverens Pen er min Tunge.
Insan baliliri iqidǝ sǝn ǝng güzǝldursǝn; Lǝwliring xapaǝt bilǝn toldurulƣandur; Xunga Huda sanga mǝnggügǝ rǝⱨmǝt ⱪildi.
3 Den skønneste er du af Menneskens Børn, Ynde er udgydt paa dine Læber, derfor velsignede Gud dig for evigt.
I büyük bolƣuqi, Ⱪiliqingni asⱪin yeningƣa, Ⱨǝywiting wǝ xanu-xǝwkiting bilǝn!
4 Omgjord din Lænd med Sværdet, o Helt,
Ⱨǝⱪiⱪǝt, kǝmtǝrlik ⱨǝm adalǝtni alƣa sürüxkǝ atlanƣiningda, Xanu-xǝwkǝt iqidǝ ƣǝlibǝ bilǝn alƣa bas! Xuning bilǝn ong ⱪolung ɵzünggǝ karamǝt ⱪorⱪunqluⱪ ixlarni kɵrsitidu!
5 Lykken følge din Højhed og Hæder, far frem for Sandhedens Sag, for Ydmyghed og Retfærd, din højre lære dig frygtelige Ting!
Sening oⱪliring ɵtkürdur, Ular padixaⱨning düxmǝnlirining yürikigǝ sanjilidu; Pütün ǝllǝr ayiƣingƣa yiⱪitilidu.
6 Dine Pile er hvæssede, Folkeslag falder for din Fod, Kongens Fjender rammes i Hjertet.
Sening tǝhting, i Huda, ǝbǝdil’ǝbǝdliktur; Padixaⱨliⱪingdiki Xaⱨanǝ ⱨasang, adalǝtning ⱨasisidur.
7 Din Trone, o Gud, staar evigt fast, en Retfærds Stav er din Kongestav.
Sǝn ⱨǝⱪⱪaniyliⱪni sɵyüp, rǝzillikkǝ nǝprǝtlinip kǝlgǝnsǝn; Xunga Huda, yǝni sening Hudaying, seni ⱨǝmraⱨliringdin üstün ⱪilip xadliⱪ meyi bilǝn mǝsiⱨ ⱪildi.
8 Du elsker Ret og hader Uret; derfor salvede Gud, din Gud, dig med Glædens Olie fremfor dine Fæller,
Sening kiyimliringdin murmǝkki, muǝttǝr wǝ darqin ⱨidi kelidu; Pil qixi sarayliridiki sazǝndilǝrning tarliⱪ sazliri seni hursǝn ⱪilidu.
9 af Myrra, Aloe og Kassia dufter alle dine Klæder. Du glædes ved Strengeleg fra Elfenbenshaller,
Padixaⱨlarning mǝlikiliri ⱨɵrmǝtlik kenizǝkliringning ⱪatarididur; Hanixing Ofirdiki sap altun [zibu-zinǝtlǝrni] taⱪap ong ⱪolungda turidu;
10 Kongedøtre staar i kostbare Klæder, Dronningen i Ofirguldets Skrud ved din højre.
«Angliƣin, i ⱪizim, kɵrgin, sɵzlirimgǝ ⱪulaⱪ salƣin; Ɵz ⱪǝbilǝng wǝ ata jǝmǝtingni untup ⱪal!
11 Hør, min Datter, opmærksomt og bøj dit Øre: Glem dit Folk og din Faders Hus,
Xuning bilǝn padixaⱨ güzǝl jamalingƣa mǝptun bolidu; U sening hojang, sǝn uningƣa sǝjdǝ ⱪil».
12 at Kongen maa attraa din Skønhed, thi han er din Herre.
Tur xǝⱨirining ⱪizi [aldingda] sowƣa bilǝn ⱨazir bolidu; Halayiⱪ arisidiki baylar sening xapaitingni kütidu;
13 Tyrus's Datter skal hylde dig med Gaver, Folkets Rigmænd bejle til din Yndest.
Xaⱨanǝ ⱪizning iqki dunyasi pütünlǝy parlaⱪtur, Uning kiyimlirimu zǝr bilǝn kǝxtilǝngǝn;
14 Idel Pragt er Kongedatteren, hendes Dragt er Perler, stukket i Guld;
U kǝxtilik kiyimlǝr bilǝn padixaⱨning ⱨuzuriƣa kǝltürülidu; Kǝynidin uningƣa ⱪoldax kenizǝklǝrmu billǝ yeningƣa elip kelinidu;
15 fulgt af Jomfruer føres hun frem i broget Pragt, Veninderne fører hende hen til Kongen.
Ular huxal-huram, xadliⱪ iqidǝ baxlap kelinidu; Ular birliktǝ padixaⱨning ordisiƣa kirixidu.
16 De føres frem under Glæde og Jubel, holder deres Indtog i Kongens Palads.
«Ata-bowiliringning orniƣa oƣulliring qiⱪidu; Sǝn ularni pütkül jaⱨanƣa ⱨakim ⱪilisǝn.
17 Dine Sønner træde ind i dine Fædres Sted, sæt dem til Fyrster rundt i Landet! Jeg vil minde om dit Navn fra Slægt til Slægt; derfor skal Folkene love dig evigt og altid.
Mǝn sening namingni ǝwladdin-ǝwladⱪa yad ǝtküzimǝn; Xunglaxⱪa barliⱪ ⱪowmlar seni ǝbǝdil’ǝbǝdgiqǝ mǝdⱨiyilǝydu».
