Salme 45

1 Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af Koras Sønner. En Maskil. En Sang om Kærlighed.

MONION I kin wiada kaul kajelel apot; I pan kaule ki duen Nanmarki amen, lo I rajon penjil en jaunintin koiok aman.

2 Mit Hjerte svulmer af liflige Ord, jeg kvæder mit Kvad til Kongens Pris, som Hurtigskriverens Pen er min Tunge.

Komui ta me kajelel jan aramaj karoj; meid kajalel jilan omui; i me Kot kapai kin komui ta kokolata.

3 Den skønneste er du af Menneskens Børn, Ynde er udgydt paa dine Læber, derfor velsignede Gud dig for evigt.

Pira won omui koldaj ni lonelon omui, komui ol komad, o kapwata kin komui!

4 Omgjord din Lænd med Sværdet, o Helt,

Komui en pwaida ni omui kapwat, Kom kotiwei, pwen jauaja me melel, o me luet akan, pwen kolekol on ir me pun. Lim omui maun ap pan wia dodok kapuriamui.

5 Lykken følge din Højhed og Hæder, far frem for Sandhedens Sag, for Ydmyghed og Retfærd, din højre lære dig frygtelige Ting!

Kananan omui kajik katieu me kon wei kan kin lodi on komui; re kin lel on nan monion en imwintiti en nanmarki.

6 Dine Pile er hvæssede, Folkeslag falder for din Fod, Kongens Fjender rammes i Hjertet.

Main Kot, mol omui pan duedueta kokolata; o jokon en wei omui me jokon en pun apot.

7 Din Trone, o Gud, staar evigt fast, en Retfærds Stav er din Kongestav.

Kom kin pok on me pun ap tataki tiak jued; i me Kot, omui Kot, keie kin komui le en kaperen mon omui warok kan.

8 Du elsker Ret og hader Uret; derfor salvede Gud, din Gud, dig med Glædens Olie fremfor dine Fæller,

Omui likau kan kin pomauki mire, aloe, o kajia ni omui pedoi jan tanpaj omui im elpenpain, komui kin polauleki kaul o arp.

9 af Myrra, Aloe og Kassia dufter alle dine Klæder. Du glædes ved Strengeleg fra Elfenbenshaller,

Japwilim en Nanmarki jeri pein ko mi nan pun en toun tanpaj omui; li Nanmarki a kotikot ni pali maun omui kapwateki kold en opir.

10 Kongedøtre staar i kostbare Klæder, Dronningen i Ofirguldets Skrud ved din højre.

Nai jeripein koe ron, o kilan, o kapaikedi jalon om, o monokela jap om o jau om akan.

11 Hør, min Datter, opmærksomt og bøj dit Øre: Glem dit Folk og din Faders Hus,

Nanmarki ap pan peren kida mom om kajelel; pwe i om Kaun, a koe en kaudoki on i.

12 at Kongen maa attraa din Skønhed, thi han er din Herre.

Nain Tiruj, me kapwapa re’rail pan wado kijakij; o nidinid re om.

13 Tyrus's Datter skal hylde dig med Gaver, Folkets Rigmænd bejle til din Yndest.

Japwilim en Nanmarki jeripein, me mi lole, meid kajelel ni monion i, a kapwateki likau kold.

14 Idel Pragt er Kongedatteren, hendes Dragt er Perler, stukket i Guld;

A pan pakaluala ren Nanmarki ni a likau linan o a warok peinekap akan, me idauen i, kompoke pa, pan kalua don komui.

15 fulgt af Jomfruer føres hun frem i broget Pragt, Veninderne fører hende hen til Kongen.

Re pan kalua irail ki peren o nijinij, o re kin pedelon on nan tanpaj en Nanmarki.

16 De føres frem under Glæde og Jubel, holder deres Indtog i Kongens Palads.

Noumui manakap akan pan wiliandi jam omui kan; i me kom pan kajapwiladan jaupeidi en jap akan karoj.

17 Dine Sønner træde ind i dine Fædres Sted, sæt dem til Fyrster rundt i Landet! Jeg vil minde om dit Navn fra Slægt til Slægt; derfor skal Folkene love dig evigt og altid.

I pan tamanda mar omui ni di kan karoj; i me wei kan karoj pan kapina komui kokolata.