< Salme 45 >
1 Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af Koras Sønner. En Maskil. En Sang om Kærlighed.
Til songmeisteren, etter «Liljor»; av Korahs born; ein salme til lærdom, ein song um kjærleik. Mitt hjarta fløder yver med yndelege ord; eg kved den song eg hev gjort til ein konge; mi tunga er ein snarhendt skrivars penn.
2 Mit Hjerte svulmer af liflige Ord, jeg kvæder mit Kvad til Kongens Pris, som Hurtigskriverens Pen er min Tunge.
Du er den fagraste av menneskjeborni, ynde strøymer yver dine lippor; difor hev Gud velsigna deg til æveleg tid.
3 Den skønneste er du af Menneskens Børn, Ynde er udgydt paa dine Læber, derfor velsignede Gud dig for evigt.
Gyrd ditt sverd til di lend, du velduge, di høgd og din herlegdom!
4 Omgjord din Lænd med Sværdet, o Helt,
Og far i din herlegdom fram med siger for sanning og spaklyndt rettferd! Og di høgre hand skal læra deg agelege storverk.
5 Lykken følge din Højhed og Hæder, far frem for Sandhedens Sag, for Ydmyghed og Retfærd, din højre lære dig frygtelige Ting!
Din piler er kveste - so folk fell under deg - dei gjeng inn i hjarta på kongens fiendar.
6 Dine Pile er hvæssede, Folkeslag falder for din Fod, Kongens Fjender rammes i Hjertet.
Din kongsstol, Gud, stend æveleg og alltid, ein kongsstav med rettvisa er kongsstaven i ditt rike.
7 Din Trone, o Gud, staar evigt fast, en Retfærds Stav er din Kongestav.
Du elskar rettferd og hatar gudløysa, difor hev Gud, din Gud, salva deg med fagnads olje framfor dine medbrør.
8 Du elsker Ret og hader Uret; derfor salvede Gud, din Gud, dig med Glædens Olie fremfor dine Fæller,
Av myrra og aloe og kassia angar alle dine klæde; frå filsbeinshallar fagnar deg strengleik.
9 af Myrra, Aloe og Kassia dufter alle dine Klæder. Du glædes ved Strengeleg fra Elfenbenshaller,
Kongsdøtter er millom dine utvalde; dronningi stend ved di høgre hand i gull frå Ofir.
10 Kongedøtre staar i kostbare Klæder, Dronningen i Ofirguldets Skrud ved din højre.
Høyr, dotter, og sjå og bøyg øyra til, og gløym ditt folk og ditt farshus,
11 Hør, min Datter, opmærksomt og bøj dit Øre: Glem dit Folk og din Faders Hus,
og lat kongen hava hugnad i din fagerleik! for han er din herre, og du skal hylla honom.
12 at Kongen maa attraa din Skønhed, thi han er din Herre.
Og Tyrus’ dotter skal søkja ditt ynde med gåvor - dei rikaste av folket.
13 Tyrus's Datter skal hylde dig med Gaver, Folkets Rigmænd bejle til din Yndest.
Ovleg prud er kongsdotteri der inne; hennar klædnad er gjenomvoven med gull.
14 Idel Pragt er Kongedatteren, hendes Dragt er Perler, stukket i Guld;
I utsauma bunad vert ho leidd til kongen; møyar, hennar vener, fylgjer etter henne; dei vert førde inn til deg.
15 fulgt af Jomfruer føres hun frem i broget Pragt, Veninderne fører hende hen til Kongen.
Dei vert leidde fram med gleda og fagnad, dei gjeng inn i kongshalli.
16 De føres frem under Glæde og Jubel, holder deres Indtog i Kongens Palads.
I staden for dine feder skal dine søner koma; du skal setja deim til hovdingar utyver heile jordi.
17 Dine Sønner træde ind i dine Fædres Sted, sæt dem til Fyrster rundt i Landet! Jeg vil minde om dit Navn fra Slægt til Slægt; derfor skal Folkene love dig evigt og altid.
Eg vil setja ditt namn eit minne millom alle ætter; difor skal folki lova deg æveleg og alltid.