Salme 45

1 Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af Koras Sønner. En Maskil. En Sang om Kærlighed.

To the Overseer. — 'On the Lilies.' — By sons of Korah. — An Instruction. — A song of loves. My heart hath indited a good thing, I am telling my works to a king, My tongue [is] the pen of a speedy writer.

2 Mit Hjerte svulmer af liflige Ord, jeg kvæder mit Kvad til Kongens Pris, som Hurtigskriverens Pen er min Tunge.

Thou hast been beautified above the sons of men, Grace hath been poured into thy lips, Therefore hath God blessed thee to the age.

3 Den skønneste er du af Menneskens Børn, Ynde er udgydt paa dine Læber, derfor velsignede Gud dig for evigt.

Gird Thy sword upon the thigh, O mighty, Thy glory and Thy majesty!

4 Omgjord din Lænd med Sværdet, o Helt,

As to Thy majesty — prosper! — ride! Because of truth, and meekness — righteousness, And Thy right hand showeth Thee fearful things.

5 Lykken følge din Højhed og Hæder, far frem for Sandhedens Sag, for Ydmyghed og Retfærd, din højre lære dig frygtelige Ting!

Thine arrows [are] sharp, — Peoples fall under Thee — In the heart of the enemies of the king.

6 Dine Pile er hvæssede, Folkeslag falder for din Fod, Kongens Fjender rammes i Hjertet.

Thy throne, O God, [is] age-during, and for ever, A sceptre of uprightness [Is] the sceptre of Thy kingdom.

7 Din Trone, o Gud, staar evigt fast, en Retfærds Stav er din Kongestav.

Thou hast loved righteousness and hatest wickedness, Therefore God, thy God, hath anointed thee, Oil of joy above thy companions.

8 Du elsker Ret og hader Uret; derfor salvede Gud, din Gud, dig med Glædens Olie fremfor dine Fæller,

Myrrh and aloes, cassia! all thy garments, Out of palaces of ivory Stringed instruments have made thee glad.

9 af Myrra, Aloe og Kassia dufter alle dine Klæder. Du glædes ved Strengeleg fra Elfenbenshaller,

Daughters of kings [are] among thy precious ones, A queen hath stood at thy right hand, In pure gold of Ophir.

10 Kongedøtre staar i kostbare Klæder, Dronningen i Ofirguldets Skrud ved din højre.

Hearken, O daughter, and see, incline thine ear, And forget thy people, and thy father's house,

11 Hør, min Datter, opmærksomt og bøj dit Øre: Glem dit Folk og din Faders Hus,

And the king doth desire thy beauty, Because he [is] thy lord — bow thyself to him,

12 at Kongen maa attraa din Skønhed, thi han er din Herre.

And the daughter of Tyre with a present, The rich of the people do appease thy face.

13 Tyrus's Datter skal hylde dig med Gaver, Folkets Rigmænd bejle til din Yndest.

All glory [is] the daughter of the king within, Of gold-embroidered work [is] her clothing.

14 Idel Pragt er Kongedatteren, hendes Dragt er Perler, stukket i Guld;

In divers colours she is brought to the king, Virgins — after her — her companions, Are brought to thee.

15 fulgt af Jomfruer føres hun frem i broget Pragt, Veninderne fører hende hen til Kongen.

They are brought with joy and gladness, They come into the palace of the king.

16 De føres frem under Glæde og Jubel, holder deres Indtog i Kongens Palads.

Instead of thy fathers are thy sons, Thou dost appoint them for princes in all the earth.

17 Dine Sønner træde ind i dine Fædres Sted, sæt dem til Fyrster rundt i Landet! Jeg vil minde om dit Navn fra Slægt til Slægt; derfor skal Folkene love dig evigt og altid.

I make mention of Thy name in all generations, Therefore do peoples praise Thee, To the age, and for ever!