Salme 45

1 Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af Koras Sønner. En Maskil. En Sang om Kærlighed.

Katoeng kruek zaehoikung hanah, Korah caanawk ih Maskil zuva ih laa. A oih ih bungmu loe Liliies. Kai ih palungthin loe hoihaih hoiah angphui tahang moe, ka sak atimhaih to siangpahrang hmaa ah ka thuih: ka palai loe ca tarik kop kami ih cacung ah oh.

2 Mit Hjerte svulmer af liflige Ord, jeg kvæder mit Kvad til Kongens Pris, som Hurtigskriverens Pen er min Tunge.

Nang loe kaminawk pongah na hoih kue: na pahni loe tahmenhaih hoiah koi: to pongah Sithaw mah dungzan khoek to tahamhoihaih ang paek.

3 Den skønneste er du af Menneskens Børn, Ynde er udgydt paa dine Læber, derfor velsignede Gud dig for evigt.

Aw thacak koek, na lensawkhaih hoi na thacakhaih hoiah, na sumsen to na phaih nuiah angnaeng ah.

4 Omgjord din Lænd med Sværdet, o Helt,

Loktang ah ohhaih, poeknaemhaih, na toenghaih ah na lensawkhaih to amtueng moe, hmabang ah caeh poe; na bantang ban mah zitthok hmuennawk to na patuek tih.

5 Lykken følge din Højhed og Hæder, far frem for Sandhedens Sag, for Ydmyghed og Retfærd, din højre lære dig frygtelige Ting!

Kanoe nang ih palaanawk mah siangpahrang misanawk ih palung thuem ah kah pae, to naah kaminawk loe na khok tlim ah amtim o.

6 Dine Pile er hvæssede, Folkeslag falder for din Fod, Kongens Fjender rammes i Hjertet.

Aw Sithaw, na angraeng tangkhang loe dungzan khoek to cak: na prae ukhaih cunghet loe toenghaih cunghet ah oh.

7 Din Trone, o Gud, staar evigt fast, en Retfærds Stav er din Kongestav.

Nang loe toenghaih to na koeh moe, sethaih to na hnukma: to pongah Sithaw, na Sithaw mah, nam puinawk pong kamthlai ah, anghoehaih situi hoiah ang bawh.

8 Du elsker Ret og hader Uret; derfor salvede Gud, din Gud, dig med Glædens Olie fremfor dine Fæller,

Tasaino hoi sak ih siangpahrang imthung hoiah lak ih, myrrh, aloes, hmuihoih thing hoi khukbuennawk mah, nang han palung anghoesak.

9 af Myrra, Aloe og Kassia dufter alle dine Klæder. Du glædes ved Strengeleg fra Elfenbenshaller,

Siangpahrang ih canunawk loe na khingya han koi nongpatanawk thungah athum o: na bantang bangah loe Ophir sui hoiah amthoep siangpahrang zu to angdoet.

10 Kongedøtre staar i kostbare Klæder, Dronningen i Ofirguldets Skrud ved din højre.

Aw canu, tahngai ah, na naa to patuengh loe poek ah; nangmah ih kaminawk hoi nam pa im doeh pahnet lai ah;

11 Hør, min Datter, opmærksomt og bøj dit Øre: Glem dit Folk og din Faders Hus,

na kranghoihaih mah siangpahrang to anghoesak tih: anih loe na Angraeng ah oh pongah, anih to pakoeh ah.

12 at Kongen maa attraa din Skønhed, thi han er din Herre.

Tura canu loe tangqum sin ueloe, angzo tih; angraengnawk mah doeh na koehhaih sak hanah na hni o tih.

13 Tyrus's Datter skal hylde dig med Gaver, Folkets Rigmænd bejle til din Yndest.

Siangpahrang canu loe athung ah lensawkhaihnawk boih hoiah oh: anih loe sui hoiah sak ih khukbuen to angkhuk.

14 Idel Pragt er Kongedatteren, hendes Dragt er Perler, stukket i Guld;

Anih to angan hoih parai rong congca khukbuen hoiah amthoep o sak ueloe, siangpahrang khaeah caeh o haih tih: anih hnukbang tangla hoi ampuinawk doeh, nang khaeah hoi o tih.

15 fulgt af Jomfruer føres hun frem i broget Pragt, Veninderne fører hende hen til Kongen.

Anghoehaih hoiah nihcae to hoi o ueloe, siangpahrang ohhaih imthung ah akun o haih tih.

16 De føres frem under Glæde og Jubel, holder deres Indtog i Kongens Palads.

Na caanawk mah nam panawk ih ahmuen to la o ueloe, long nui boih ah nihcae to angraeng ah na omsak tih.

17 Dine Sønner træde ind i dine Fædres Sted, sæt dem til Fyrster rundt i Landet! Jeg vil minde om dit Navn fra Slægt til Slægt; derfor skal Folkene love dig evigt og altid.

Na hmin to adung maeto pacoeng maeto pahnet thai han ai ah ka sak han, to ah kaminawk boih mah nang hae dungzan hoi dungzan khoek to pakoeh o tih boeh.