Salme 44

1 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Maskil.

MAING Kot, se ronger ki salong at, sam at oko kasokasoi ong kit er, me kom kotin wiadar ni ar ansau mas.

2 Gud, vi har hørt det med egne Ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Daad i deres Dage, i Fortids Dage med din Haand;

Kom kotin pakiweier men liki kan ki lim omui, ap wilian ir di; kom kotin koko sang wei kan, ap id katotoe ir ala.

3 Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;

Pwe re sota kaloedier sap o ki ar kodlas, o pa arail sota katepa ong ir, pwe pali maun omui o lim omui, o marain en silang omui; pweki kom kotin kupura irail er.

4 thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.

Pwe komui Kot ai Nanmarki, me inauki ong Iakop, en sauasa i.

5 Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.

Komui, me se pan kawekila at imwintiti kan; ni mar omui me se pan tiakekidi me kin palian kit.

6 Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;

Pwe i sota kin kaporoporeki ai kasik katieu, o ai kodlas sota kak dore ia la.

7 thi ej paa min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;

Pwe komui me kin sauasa kit sang at imwintiti kan, o kom kin kanamenokala, me kailong kin kit.

8 men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.

Ran karos se pan kapinga Kot, o se pan danke ong mar omui kokolata. (Sela)

9 Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. (Sela)

Ari so, kom kotin likidmalie kin kit ala, pwe sen lisela, o komui sota iang at karis akan.

10 Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;

Kom kotin mueid ong at imwintiti, ren paki kit wei, o me kailong kin kit, kin kulia sang at kapwa.

11 du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;

Kom kotin mueid ong ir, ren kawe kit ala dueta sip oko, o kom kotin kamueit kit pasang nan pung en men liki kan.

12 du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,

Kom netikila sapwilim omui kan ni pwai sued, a komui ap sota kapwapwa kilar.

13 dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.

Kom kin kotin wiai ong kit, sen kankaurur ren men imp at, o lalaue o sarodi ren me kapil kit pena.

14 Til Haan for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,

Kom kotin wia kin kit karasepa eu ren men liki kan o aramas akan kin dueduälok kin kit.

15 du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste paa Hovedet ad os.

I kin saro nin ran karos o mas ai me dir en namenok,

16 Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Aasyn

Ni ai rongerong aramas morsued o lalaue, o ni ai kilekilang ai imwintiti o me kin akdepuk kan.

17 for spottende, haanende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.

Mepukat karos lel dong kit er, ari so, se sota kak monokela komui, de wia dip ong sapwilim omui inau.

18 Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!

Mongiong at sota pupwei sang komui, o se sota wuki wei sang al omui.

19 Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.

A komui kawe kit alar ni wasan man sued, o kom kadupale kidi mot en mela.

20 Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.

Ma se monokela mar en at Kol, o pokada pa at ong amen kot,

21 Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,

Kot sota pan kotin diarada? Pwe a kotin mangi lol en mongiong at.

22 vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løndom —

Pwe kit kin kalokoloke kin komui ni ran karos, o kit rasong sip me pan kamela.

23 nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!

Maing, kom kotida! Da me kom kotin saimokela? Kotin opada wasa, o der kasapoke kit ala kokolata!

24 Vaagn op, hvi sover du, Herre? Bliv vaagen, forstød ej for stedse!

Da me kom kotin karirila silang omui, o kotin maliela at luet o at kalokolok?

25 Hvorfor vil du skjule dit Aasyn, glemme vor Nød og Trængsel?

Pwe ngen it poridier ni pwel par; kaped it pas ong pwel.

26 Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden. Staa op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!

Kom kotida, sauasa kit, o dore kit ala pweki omui kalangan.