Salme 44

1 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Maskil.

Til songmeisteren; av Korahs born; ein salme til lærdom. Gud, me hev høyrt med våre øyro, våre feder hev fortalt oss den gjerning du gjorde i deira dagar, i forne dagar.

2 Gud, vi har hørt det med egne Ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Daad i deres Dage, i Fortids Dage med din Haand;

Du dreiv ut heidningarne med di hand, men deim planta du; du øydelagde folkeslag, men deim breidde du ut.

3 Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;

For ikkje med sitt sverd vann dei landet, og deira arm gav deim ikkje siger, men di høgre hand og din arm og ditt andlits ljos; for du hadde hugnad i deim.

4 thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.

Du, Gud, er min konge; byd at Jakob skal verta frelst!

5 Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.

Ved deg skal me støyta ned våre fiendar, ved ditt namn skal me treda under føter deim som reiser seg imot oss.

6 Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;

For min boge lit eg ikkje på, og mitt sverd gjev meg ikkje siger.

7 thi ej paa min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;

Men du gjev oss siger yver våre fiendar, og deim som hatar oss, gjer du til skammar.

8 men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.

Av Gud rosar me oss all dagen og lovar ditt namn til æveleg tid. (Sela)

9 Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. (Sela)

Og endå hev du støytt oss burt og gjort oss til skam, og du dreg ikkje ut med våre herar.

10 Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;

Du let oss vika attende for fienden, og dei som hatar oss, fær seg herfang.

11 du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;

Du gjev oss burt som sauer til å eta upp, og spreider oss ikring millom heidningarne.

12 du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,

Du sel ditt folk for ingen ting, og ikkje set du høg pris på deim.

13 dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.

Du gjer oss til hæding for våre grannar, til spott og spe for deim som bur ikring oss.

14 Til Haan for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,

Du gjer oss til eit ordtøke millom heidningarne; dei rister på hovudet åt oss millom folki.

15 du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste paa Hovedet ad os.

Heile dagen stend mi skam for mine augo, og blygsl breider seg yver mitt andlit,

16 Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Aasyn

ved røysti av spottaren og hædaren, ved syni av fienden og den hemngiruge.

17 for spottende, haanende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.

Alt dette er kome yver oss, endå me ikkje hev gløymt deg og ikkje svike di pakt.

18 Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!

Vårt hjarta veik ikkje frå deg, og våre stig sveiv ikkje ut av din veg,

19 Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.

at du skulde slå oss sund der sjakalar bur, og breida oss ned i daudeskugge.

20 Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.

Hadde me gløymt vår Guds namn og rett våre hender ut til ein framand gud,

21 Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,

skulde Gud då ikkje ransaka det? for han kjenner hjartans løyndomar.

22 vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løndom —

Men for di skuld vert me drepne all dagen, me er rekna som slagtesauer.

23 nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!

Vakna upp! Kvi søv du, Herre? Vakna då, støyt ikkje burt for alltid!

24 Vaagn op, hvi sover du, Herre? Bliv vaagen, forstød ej for stedse!

Kvi løyner du di åsyn, gløymer vår armodsdom og vår trengsla?

25 Hvorfor vil du skjule dit Aasyn, glemme vor Nød og Trængsel?

For vår sjæl er nedbøygd i moldi, vår likam nedtrykt til jordi.

26 Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden. Staa op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!

Statt upp til hjelp for oss, og løys oss ut for din nåde skuld!