Salme 44
1 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Maskil.
In finem. Filiis Core ad intellectum.
2 Gud, vi har hørt det med egne Ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Daad i deres Dage, i Fortids Dage med din Haand;
[Deus, auribus nostris audivimus, patres nostri annuntiaverunt nobis, opus quod operatus es in diebus eorum, et in diebus antiquis.
3 Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;
Manus tua gentes disperdidit, et plantasti eos; afflixisti populos, et expulisti eos.
4 thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.
Nec enim in gladio suo possederunt terram, et brachium eorum non salvavit eos: sed dextera tua et brachium tuum, et illuminatio vultus tui, quoniam complacuisti in eis.
5 Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.
Tu es ipse rex meus et Deus meus, qui mandas salutes Jacob.
6 Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;
In te inimicos nostros ventilabimus cornu, et in nomine tuo spernemus insurgentes in nobis.
7 thi ej paa min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;
Non enim in arcu meo sperabo, et gladius meus non salvabit me:
8 men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.
salvasti enim nos de affligentibus nos, et odientes nos confudisti.
9 Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. (Sela)
In Deo laudabimur tota die, et in nomine tuo confitebimur in sæculum.
10 Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;
Nunc autem repulisti et confudisti nos, et non egredieris, Deus, in virtutibus nostris.
11 du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;
Avertisti nos retrorsum post inimicos nostros, et qui oderunt nos diripiebant sibi.
12 du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,
Dedisti nos tamquam oves escarum, et in gentibus dispersisti nos.
13 dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.
Vendidisti populum tuum sine pretio, et non fuit multitudo in commutationibus eorum.
14 Til Haan for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,
Posuisti nos opprobrium vicinis nostris; subsannationem et derisum his qui sunt in circuitu nostro.
15 du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste paa Hovedet ad os.
Posuisti nos in similitudinem gentibus; commotionem capitis in populis.
16 Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Aasyn
Tota die verecundia mea contra me est, et confusio faciei meæ cooperuit me:
17 for spottende, haanende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.
a voce exprobrantis et obloquentis, a facie inimici et persequentis.
18 Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!
Hæc omnia venerunt super nos; nec obliti sumus te, et inique non egimus in testamento tuo.
19 Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.
Et non recessit retro cor nostrum; et declinasti semitas nostras a via tua:
20 Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.
quoniam humiliasti nos in loco afflictionis, et cooperuit nos umbra mortis.
21 Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,
Si obliti sumus nomen Dei nostri, et si expandimus manus nostras ad deum alienum,
22 vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løndom —
nonne Deus requiret ista? ipse enim novit abscondita cordis. Quoniam propter te mortificamur tota die; æstimati sumus sicut oves occisionis.
23 nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!
Exsurge; quare obdormis, Domine? exsurge, et ne repellas in finem.
24 Vaagn op, hvi sover du, Herre? Bliv vaagen, forstød ej for stedse!
Quare faciem tuam avertis? oblivisceris inopiæ nostræ et tribulationis nostræ?
25 Hvorfor vil du skjule dit Aasyn, glemme vor Nød og Trængsel?
Quoniam humiliata est in pulvere anima nostra; conglutinatus est in terra venter noster.
26 Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden. Staa op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!
Exsurge, Domine, adjuva nos, et redime nos propter nomen tuum.]
