Salme 44
1 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Maskil.
ああ神よむかしわれらの列祖の日になんぢがなしたまひし事迹をわれら耳にきけり 列祖われらに語れり
2 Gud, vi har hørt det med egne Ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Daad i deres Dage, i Fortids Dage med din Haand;
なんぢ手をもてもろもろの國人をおひしりぞけ われらの列祖をうゑ並もろもろの民をなやましてわれらの列祖をはびこらせたまひき
3 Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;
かれらはおのが劍によりて國をえしにあらず おのが臂によりて勝をえしにあらず 只なんぢの右の手なんぢの臂なんぢの面のひかりによれり 汝かれらを惠みたまひたればなり
4 thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.
神よなんぢはわが王なり ねがはくはヤコブのために救をほどこしたまへ
5 Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.
われらは汝によりて敵をたふし また我儕にさからひて起りたつものをなんぢの名によりて踐壓ふべし
6 Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;
そはわれわが弓によりたのまず わが劍もまた我をすくふことあたはざればなり
7 thi ej paa min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;
なんぢわれらを敵よりすくひ またわれらを惡むものを辱かしめたまへり
8 men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.
われらはひねもす神によりてほこり われらは永遠になんぢの名に感謝せん (セラ)
9 Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. (Sela)
しかるに今はわれらをすてて恥をおはせたまへり われらの軍人とともに出ゆきたまはず
10 Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;
われらを敵のまへより退かしめたまへり われらを惡むものその任意にわれらを掠めうばへり
11 du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;
なんぢわれらを食にそなへらるる羊のごとくにあたへ斯てわれらをもろもろの國人のなかにちらし
12 du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,
得るところなくしてなんぢの民をうり その價によりてなんぢの富をましたまはざりき
13 dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.
汝われらを隣人にそしらしめ われらを環るものにあなどらしめ 嘲けらしめたまへり
14 Til Haan for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,
又もろもろの國のなかにわれらを談柄となし もろもろの民のなかにわれらを頭ふらるる者となしたまへり
15 du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste paa Hovedet ad os.
わが凌辱ひねもす我がまへにあり わがかほの恥われをおほへり
16 Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Aasyn
こは我をそしり我をののしるものの聲により我にあだし我にうらみを報るものの故によるなり
17 for spottende, haanende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.
これらのこと皆われらに臨みきつれどわれらなほ汝をわすれず なんぢの契約をいつはりまもらざりき
18 Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!
われらの心しりぞかずわれらの歩履なんぢの道をはなれず
19 Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.
然どなんぢは野犬のすみかにてわれらをきずつけ死蔭をもてわれらをおほひ給へり
20 Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.
われらもしおのれの神の名をわすれ或はわれらの手を異神にのべしことあらんには
21 Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,
神はこれを糺したまはざらんや 神はこころの隠れたることをも知たまふ
22 vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løndom —
われらは終日なんぢのために死にわたされ屠られんとする羊の如くせられたり
23 nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!
主よさめたまへ何なればねぶりたまふや起たまへ われらをとこしへに棄たまふなかれ
24 Vaagn op, hvi sover du, Herre? Bliv vaagen, forstød ej for stedse!
いかなれば聖顔をかくしてわれらがうくる苦難と虐待とをわすれたまふや
25 Hvorfor vil du skjule dit Aasyn, glemme vor Nød og Trængsel?
われらのたましひはかがみて塵にふし われらの腹は土につきたり
26 Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden. Staa op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!
ねがはくは起てわれらをたすけたまへ なんぢの仁慈のゆゑをもてわれらを贖ひたまへ
