Salme 44
1 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Maskil.
To the Overseer. — By sons of Korah. An Instruction. O God, with our ears we have heard, Our fathers have recounted to us, The work Thou didst work in their days, In the days of old.
2 Gud, vi har hørt det med egne Ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Daad i deres Dage, i Fortids Dage med din Haand;
Thou, [with] Thy hand, nations hast dispossessed. And Thou dost plant them. Thou afflictest peoples, and sendest them away.
3 Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;
For, not by their sword Possessed they the land, And their arm gave not salvation to them, But Thy right hand, and Thine arm, And the light of Thy countenance, Because Thou hadst accepted them.
4 thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.
Thou [art] He, my king, O God, Command the deliverances of Jacob.
5 Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.
By Thee our adversaries we do push, By Thy name tread down our withstanders,
6 Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;
For, not in my bow do I trust, And my sword doth not save me.
7 thi ej paa min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;
For Thou hast saved us from our adversaries, And those hating us Thou hast put to shame.
8 men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.
In God we have boasted all the day, And Thy name to the age we thank. (Selah)
9 Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. (Sela)
In anger Thou hast cast off and causest us to blush, And goest not forth with our hosts.
10 Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;
Thou causest us to turn backward from an adversary, And those hating us, Have spoiled for themselves.
11 du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;
Thou makest us food like sheep, And among nations Thou hast scattered us.
12 du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,
Thou sellest Thy people — without wealth, And hast not become great by their price.
13 dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.
Thou makest us a reproach to our neighbours, A scorn and a reproach to our surrounders.
14 Til Haan for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,
Thou makest us a simile among nations, A shaking of the head among peoples.
15 du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste paa Hovedet ad os.
All the day my confusion [is] before me, And the shame of my face hath covered me.
16 Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Aasyn
Because of the voice of a reproacher and reviler, Because of an enemy and a self-avenger.
17 for spottende, haanende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.
All this met us, and we did not forget Thee, Nor have we dealt falsely in Thy covenant.
18 Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!
We turn not backward our heart, Nor turn aside doth our step from Thy path.
19 Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.
But Thou hast smitten us in a place of dragons, And dost cover us over with death-shade.
20 Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.
If we have forgotten the name of our God, And spread our hands to a strange God,
21 Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,
Doth not God search out this? For He knoweth the secrets of the heart.
22 vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løndom —
Surely, for Thy sake we have been slain all the day, Reckoned as sheep of the slaughter.
23 nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!
Stir up — why dost Thou sleep, O Lord? Awake, cast us not off for ever.
24 Vaagn op, hvi sover du, Herre? Bliv vaagen, forstød ej for stedse!
Why Thy face hidest Thou? Thou forgettest our afflictions and our oppression,
25 Hvorfor vil du skjule dit Aasyn, glemme vor Nød og Trængsel?
For bowed to the dust hath our soul, Cleaved to the earth hath our belly.
26 Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden. Staa op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!
Arise, a help to us, And ransom us for thy kindness' sake.
