Salme 44

1 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Maskil.

Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Undervisning.

2 Gud, vi har hørt det med egne Ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Daad i deres Dage, i Fortids Dage med din Haand;

Gud! vi have hørt det med vore Øren, vore Fædre have fortalt os det, den Gerning du gjorde i deres Dage, i fordums Dage.

3 Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;

Du fordrev Hedningerne ved din Haand, men dem plantede du; du handlede ilde med Folkene, men dem udbredte du.

4 thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.

Thi ikke ved deres Sværd indtoge de Landet, og deres Arm hjalp dem ikke, men din højre Haand og din Arm og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.

5 Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.

Gud! du, ja, du er min Konge; befal Jakobs Frelse at komme!

6 Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;

Ved dig ville vi nedstøde vore Fjender; i dit Navn ville vi nedtræde dem, som staa op imod os.

7 thi ej paa min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;

Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.

8 men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.

Men du har frelst os fra vore Fjender, og du har beskæmmet dem, som os hadede.

9 Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. (Sela)

Vi prise Gud den ganske Dag, og vi takke dit Navn evindelig. (Sela)

10 Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;

Alligevel har du forkastet os og ladet os beskæmmes og vil ikke drage ud med vore Hære.

11 du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;

Du lader os vige tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have gjort sig Bytte.

12 du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,

Du giver os hen som Faar til at fortæres og har spredt os iblandt Hedningerne.

13 dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.

Du sælger dit Folk, og det for intet, og du fik ingen stor Pris for dem.

14 Til Haan for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,

Du gør os til Skændsel for vore Naboer, til Spot og Haan for dem, som ere trindt omkring os.

15 du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste paa Hovedet ad os.

Du gør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet over os iblandt Folkene.

16 Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Aasyn

Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og Bluelse har bedækket mit Ansigt

17 for spottende, haanende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.

for hans Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den hævngerriges Skyld.

18 Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!

Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskelig imod din Pagt.

19 Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.

Vort Hjerte vendte sig ikke bort, og vor Gang bøjede ikke af fra din Vej,

20 Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.

saa at du skulde knuse os i Dragers Bo og skjule os med Dødens Skygge.

21 Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,

Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,

22 vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løndom —

skulde Gud da ikke udfinde det? efterdi han kender Hjertets skjulte Tanker.

23 nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!

Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.

24 Vaagn op, hvi sover du, Herre? Bliv vaagen, forstød ej for stedse!

Vaagn op, hvorfor vil du sove, Herre? Vaagn op, forkast os ikke evindelig!

25 Hvorfor vil du skjule dit Aasyn, glemme vor Nød og Trængsel?

Hvorfor vil du skjule dit Ansigt, glemme vor Elendighed og vor Trængsel?

26 Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden. Staa op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!

Thi vor Sjæl er nedbøjet i Støvet, vor Krop hænger ved Jorden. Rejs dig til vor Hjælp og forløs os for din Miskundheds Skyld!