Salme 44

1 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Maskil.

Zborovođi. Sinova Korahovih. Poučna pjesma. Bože, ušima svojim slušasmo, očevi nam pripovijedahu naši, o djelu koje si izveo u danima njihovim - u danima davnim.

2 Gud, vi har hørt det med egne Ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Daad i deres Dage, i Fortids Dage med din Haand;

Rukom si svojom izagnao pogane, a njih posadio, iskorijenio narode, a njih raširio.

3 Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;

Mačem svojim oni zemlju ne zauzeše niti im mišica njihova donese pobjedu, već desnica tvoja i tvoja mišica i lice tvoje milosno jer si ih ljubio.

4 thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.

Ti, o moj Kralju i Bože moj, ti si dao pobjede Jakovu.

5 Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.

Po tebi dušmane svoje odbismo, u tvome imenu zgazismo one koji se na nas digoše.

6 Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;

U svoj se luk nisam pouzdavao, nit' me mač moj spasavao.

7 thi ej paa min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;

Nego ti, ti si nas spasio od dušmana, ti si postidio one koji nas mrze.

8 men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.

Dičili smo se Bogom u svako doba i tvoje ime slavili svagda.

9 Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. (Sela)

A sad si nas odbacio i posramio nas i više ne izlaziš, Bože, sa četama našim.

10 Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;

Pustio si da pred dušmanima uzmaknemo, i opljačkaše nas mrzitelji naši.

11 du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;

Dao si nas k'o ovce na klanje i rasuo nas među neznabošce.

12 du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,

U bescjenje si puk svoj prodao i obogatio se nisi prodajom.

13 dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.

Učinio si nas ruglom susjedima našim, na podsmijeh i igračku onima oko nas.

14 Til Haan for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,

Na porugu smo neznabošcima, narodi kimaju glavom nad nama.

15 du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste paa Hovedet ad os.

Svagda mi je sramota moja pred očima i stid mi lice pokriva

16 Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Aasyn

zbog pogrdne graje podrugljivaca, zbog osvetljiva dušmanina.

17 for spottende, haanende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.

Sve nas to snađe iako te nismo zaboravili niti povrijedili Saveza tvoga,

18 Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!

niti nam se srce odmetnulo od tebe, niti nam je noga s tvoje skrenula staze,

19 Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.

kad si nas smrvio u boravištu šakalskom i smrtnim nas zavio mrakom.

20 Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.

Da smo i zaboravili ime Boga našega, da smo ruke k tuđem bogu podigli:

21 Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,

zar Bog toga ne bi saznao? TÓa on poznaje tajne srdaca!

22 vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løndom —

Ali zbog tebe ubijaju nas dan za danom, i mi smo im k'o ovce za klanje.

23 nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!

Preni se! Što spavaš, Gospode? Probudi se! Ne odbacuj nas dovijeka!

24 Vaagn op, hvi sover du, Herre? Bliv vaagen, forstød ej for stedse!

Zašto lice svoje sakrivaš, zaboravljaš bijedu i nevolju našu?

25 Hvorfor vil du skjule dit Aasyn, glemme vor Nød og Trængsel?

Jer duša nam se u prah raspala, trbuh nam se uza zemlju prilijepio.

26 Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden. Staa op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!

Ustani, u pomoć nam priteci, izbavi nas radi ljubavi svoje!