Salme 44
1 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Maskil.
O Elohim Pathen, phat sottah masanga kapu kapateo khanglai a nanatoh nathil bolho eina seipeh u chu keiho tah in kanakol un kanajaove:
2 Gud, vi har hørt det med egne Ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Daad i deres Dage, i Fortids Dage med din Haand;
Nangin nangma helou namtin vaipi ho naban thahat in nana deljam in agam leiset uchu kapu kapateo nanapen ahi. Nangin agalmiteo nana suhlhuh peh in kapu kapateo chu nana chamlhat sah in ahi.
3 Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;
Amahon achemjam uva gal anajouva gam analah u ahipoi; aban thahat uva jong gal anajou ahipoi. Amavang nangma ban thahat leh namaivah chun gal nana jopeh ahibouve ajeh chu nangin amaho chu nana ngailun ahi.
4 thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.
Nangma kalengpa le Elohim ka Pathen nahin nangin Israel te dingin gal nana jo peh tai.
5 Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.
Nangma thahatna jal a bou kagal miteo kanungno jouvu ahin naming a bou keihon eidouhou kachotphao ahibouve.
6 Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;
Keiman kathalpi kasongpoi, kachemjamin eihuhdoh dingjong kakinempoi.
7 thi ej paa min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;
Nangma bouvin kagalmi teo chunga galjona neipeh u ahibouve, hitihin nangin eihotbol teo chu jumna napejin ahi.
8 men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.
O Elohim Pathen naloupina ho hi tantih neilou va ka samphon jing diu, chule a kumkho a ka thangvah jing diu ahi.
9 Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. (Sela)
Ahinla tunvang nangin jumthetna neipaidoh u ahitai. Nangin ka sepia hou jengjong neilamkai peh tapouve.
10 Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;
Nangin kagalmi teu va kon in neinung jamsah un chuleh eidou houchu kagamsung u nalosah tai.
11 du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;
Nangin kelngoiho bangin eikisat chen chen sah gamtaovin chitin vaipi lah a neithe thang gamtaove.
12 du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,
Nangin nasahlut namitehi manbai tah in najohdoh in man neilouhel toh nabah sahtai.
13 dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.
Nangin kaheng kakomhou noise neichansah taovin kavelluva mite taitom le houset dingbep in neikoitaove.
14 Til Haan for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,
Nangin amaho totthang hoina bepseo neihisah taovin isahlou tah in alu eihih khum taovin ahi.
15 du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste paa Hovedet ad os.
Ki taitom jingna a konhin kakile doh jouta pouvin kamai uva jumleh jachat mel kapu den taove.
16 Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Aasyn
Kajah uhi eitaitomteo housetna thucheng ngen ahin, kamit uva kamu houhi ahileh kachunguva phula nom dougal mite ngen ahiuve.
17 for spottende, haanende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.
Hichenghi kathoh jeng vangun keihon nangma kasumil deh pouvin ahi. Kitepna thuchengho jong kasukeh deh pouve.
18 Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!
Kalung thim un nangma kanuse deh pouvin nalampia konin jong kajam mangdeh pouve.
19 Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.
Hinlah nangin sial chenna neldi gam anei suchipden taove, nangin thina le muthim neikhu khum taove.
20 Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.
I jemtia keihon Elohim ka Pathen u min kasuh mil uva ahilouleh gamdang semthu pathen houna a kakhut u kalhandoh khah uva ahileh,
21 Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,
Elohim Pathen in ahet teiding ahi ajeh chu Aman mihem lungthim a thuguh jouse ahet ahi.
22 vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løndom —
Ahin, nangma jal in niseh in eiki thatnun; kelngoi bangin eiki that taove.
23 nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!
O Yahweh Pakai hung thoudoh in ibol a na imut ham? Hung thoudoh in! neipaidoh pai pai hihbeh un.
24 Vaagn op, hvi sover du, Herre? Bliv vaagen, forstød ej for stedse!
Ipidinga namai naheimang ham? Kathohgim naoleh eibolset naohi nanahsah lou hitam?
25 Hvorfor vil du skjule dit Aasyn, glemme vor Nød og Trængsel?
Keiho leivui lah a kalhumat gam taove, bonlhoh lah a akhupbon kakijam taove.
26 Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden. Staa op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!
Hung kipatdoh inlang! Neikithopiuvin! Nami ngailutna longlou chun neihung lhatdoh taovin.
