Salme 44
1 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Maskil.
Aw Khawsa ka ming haa ing zahawh unyng; ka pakhqi ami hqing tloek awh ak kqym awh nang ing na sai peekkhqi ce kaimih a venawh kqawn hawh uhy.
2 Gud, vi har hørt det med egne Ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Daad i deres Dage, i Fortids Dage med din Haand;
Na kut ing nang ngawh thlangphyn khqi thlak khqi pheng nawh ka pakhqi ce dyih sak hyk ti; thlangkhqi ce hqe nawh ka pakhqi ce kqeng sak hyk ti.
3 Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;
Zawzi ing cekkhqi a qam ce am noeng unawh, ami bantha ingawm am noeng uhy; nang ak tang ben, nang a baan, ak vang nang a haai ing ni, kawtih cekkhqi ce nang ing lungna hyk ti.
4 thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.
Nang taw ka sangpahrang ingkaw ka Khawsa na awm hyk ti, Jacob aham na noengnaak awi ak pekung na awm hyk ti.
5 Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.
Namah ak caming kaimih ing ka qaalkhqi huna nawn sak unyng; namah ang ming ing ka qaalkhqi ce leh unyng.
6 Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;
Ka licung ve am ypna nyng saw, kak zawzi ingawm amni noeng sak hy;
7 thi ej paa min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;
Cehlai, ka qaalkhqik khan awh noengnaak ce ni pe nawh, ka thunkhakhqi ce chah phyih sak hyk ti.
8 men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.
Myngawi Khawsa awh oek qu kang nyng saw, nang ming ce kumqui dyna kyihcah kawng unyng.
9 Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. (Sela)
Cehlai tuh taw ni qoek nawh ak kai dyt na ni ta hawh hyk ti; ka qaalkapkhqi ingawm am cet haih voel hyk ti.
10 Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;
Ka qaal a haiawh hu na ning thoeih sak nawh, ka thunkhakhqi ing ni him khqi pheng hy.
11 du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;
Tuu amyihna daih aham ni hlah hyt tiksaw pilnam thlang venawh ni thek ni zak hyk ti.
12 du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,
Nak thlangkhqi ce a phu ak zawi cana zawi hlai hyk ti, zawih phu awm am awm lawk a he hy.
13 dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.
Ka imcengkhqi am theet hly hqoeng na ni sai tiksaw, ka keng thlangkhqi a thekha qaihnaak ni phyih sak hyk ti.
14 Til Haan for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,
Pilnam anglakawh thlang ak kqawn hly kqoeng na ni sai tiksaw; thlang ing a lu nik kqek sih hy.
15 du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste paa Hovedet ad os.
Na haiawh myngawi kang ming se nawh, ka haai ve chahnaak ing sing khoep hy,
16 Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Aasyn
ak che na nik kqawn seet nawh, lu lawh aham ak caika qaalkhqi a dawngawh ni.
17 for spottende, haanende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.
Nang ce am nim hilh unyng saw na paipi awm a sawhqat na am sai thai unyng; vemyihkhqi boeih ve kaimih a venawh pha law hy.
18 Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!
Kamik kawlungkhqi huna am thoeih nawh; kami khawkhqi awm na lam awhkawng am pleng hy.
19 Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.
Cehlai kqawng uikhqi a hqip thek thyk aham nang ing ni nam qap nawh thannaak ing ni sing khoep hyk ti.
20 Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.
Ka Khawsa ang ming ce hilh unawh qapchang khawsa a venawh kut kami phyl mantaw,
21 Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,
kawlung ak hyp zani ak simkung, Khawsa ing am hu kawm nu?
22 vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løndom —
Cehlai, nang awh myngawi thihnaak hu unyng; him ham kawina ak awm tuu amyihna ning ngai uhy.
23 nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!
Aw Bawipa, hqyng lah! Ikawtih, na ih hy voei? Kqoek qu lah! Kaimih ve kumqui dyna koeh ni hqek khqi.
24 Vaagn op, hvi sover du, Herre? Bliv vaagen, forstød ej for stedse!
Ikawtih, na haai thuh nawh kaimih a kyinaak ingkaw khuikhanaak ve nam hilh hy voei?
25 Hvorfor vil du skjule dit Aasyn, glemme vor Nød og Trængsel?
Dekvai awh nung tla unawh; dek awh kami pum ve bet qu qap hawh hy.
26 Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden. Staa op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!
Tho nawhtaw kaimih ve nik pyi khqi lah; amak dyt thai na lungnaak awh kaimih ve ni hul khqi lah.
