Salme 44
1 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Maskil.
[Aka mawt ham Korah ca rhoek kah Hlohlai] Pathen aw, hlamat kum kah amamih tue ah na saii khoboe te, a pa rhoek loh kaimih ham a tae uh tih, kaimih hna neh ka yaak uh coeng.
2 Gud, vi har hørt det med egne Ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Daad i deres Dage, i Fortids Dage med din Haand;
Na kut neh namtom na haek tih a pa rhoek te na thoh. Namtu te talh sak ham a pa rhoek na hlun.
3 Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;
A cunghang loh khohmuen pang sak uh pawt tih a bantha loh amih a khang moenih. Tedae amih te na moeithen dongah na bantang kut kah na bantha, na maelhmai kah khosae nen ni na khang.
4 thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.
Ka manghai Pathen nang loh Jakob kah khangnah ham uen lah.
5 Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.
Nang rhang neh ka rhal rhoek te ka thoeh uh. Kaimih taengkah aka tlai rhoek na ming neh ka suntlae uh.
6 Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;
Ka liva dongah ka pangtung pawt tih ka cunghang loh kai n'khang moenih.
7 thi ej paa min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;
Tedae ka rhal kut lamkah kaimih nan khang tih kaimih kah ka lunguet rhoek te na yah sak.
8 men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.
Hnin takuem Pathen rhang neh ka thangthen uh tih na ming te kumhal duela ka uem uh ni. (Selah)
9 Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. (Sela)
Tedae nan hlahpham tih kaimih kah hmaithae na saii dae ka caempuei taengla na pawk tloe moenih.
10 Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;
Rhal taeng lamkah kaimih he a hnuk la let nan khuen vaengah ka lunguet rhoek loh amamih vik te tukvat uh thae.
11 du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;
Boiva bangla kaimih he maeh la nan mop tih namtom taengah kaimih he nan thaek nan yak.
12 du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,
A rhoeh pawt dongah na pilnam na yoih dae amih phu nen khaw na rhoeng hae pawh.
13 dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.
Imben rhoek ham kokhahnah, tamdaengnah neh kaepvai kah soehsalnah la kaimih nan khueh.
14 Til Haan for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,
Namtom rhoek taengah thuidoeknah neh namtu pawt kah lu thuknah ham ni kaimih he nan khueh.
15 du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste paa Hovedet ad os.
Kamah kah mingthae loh hnin takuem kamah hmuh ah om tih,
16 Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Aasyn
Aka veet kah ol neh thunkha nah phu aka lo kah mikhmuh ah a hliphen dongah ka maelhmai he yahpohnah loh a thing khoep.
17 for spottende, haanende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.
He boeih loh kaimih taengah ha pai dae nang kan hnilh uh pawt tih na paipi dongah rhi ka lat uh moenih.
18 Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!
Ka lungbuei he a hnuk la balkhong pawh. Kaimih khokan long khaw na caehlong te phaelh pawh.
19 Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.
Tedae pongui kho ah kaimih nan phen tih dueknah hlipkhup neh nan khuk thil.
20 Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.
Ka Pathen ming ka hnilh uh tih rhalawt pathen taengah kut ka phuel uh atah,
21 Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,
Lungbuei kah a huephael aka ming Pathen loh hekah he khe mahpawt a?
22 vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løndom —
Nang ham dongah maeh aka ngawn kah boiva la poek uh tih hnin takuem ah kaimih n'ngawn uh.
23 nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!
Haenghang laeh ba dongah lae na ih. Ka Boeipa, thoo laeh a yoeyah la nan hlahpham tarha mahpawh.
24 Vaagn op, hvi sover du, Herre? Bliv vaagen, forstød ej for stedse!
Ba dongah lae na hmai na thuh tih kaimih pum kah phacipphabaem neh hnaemtaeknah na hnilh?
25 Hvorfor vil du skjule dit Aasyn, glemme vor Nød og Trængsel?
Kaimih hinglu loh laipi dongla ngam tih kaimih bung loh diklai la khoem uh coeng.
26 Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden. Staa op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!
Kaimih kah bomkung aw thoo lamtah na sitlohnah dongah kaimih n'lat dae.
