Salme 44
1 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Maskil.
Katoeng kruek zaehoikung hanah, Korah caanawk ih Maskil. Aw Sithaw, naa hoi ka thaih o boeh; canghnii ah, nang mah nihcae khaeah na sak pae ih tok to, kam panawk mah ang thuih o boeh.
2 Gud, vi har hørt det med egne Ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Daad i deres Dage, i Fortids Dage med din Haand;
Sithaw panoek ai kaminawk loe na ban hoiah na haek moe, kam panawk hanah to ahmuen to na paek; to kaminawk to na pacaekthlaek moe, kam panawk to na loisak.
3 Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;
Nihcae mah to prae to sumsen hoiah pazawk o ai, angmacae bantha hoiah doeh pazawk o ai: toe nihcae to na palung pongah na bantang ban, na ban hoi na mikhmai aanghaih hoiah ni na pahlong.
4 thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.
Aw Sithaw, nang loe ka Siangpahrang ah na oh; Jakob pahlonghaih lok to paek ah.
5 Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.
Nang rang hoiah ka misanawk to hnuk kang nawn o sak moe, nangmah ih ahmin hoiah nihcae to ka tit o han.
6 Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;
Kaimah ih kalii hae kang oep haih mak ai, ka sumsen mah doeh na pahlong mak ai.
7 thi ej paa min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;
Toe kai hnuma kaminawk to na zatsak moe, kaicae to misanawk ban thung hoiah nang pahlong.
8 men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.
Kaicae loe athun qui Sithaw ah ni kam oek o, na hmin to dungzan khoek to ka saphaw o. (Selah)
9 Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. (Sela)
Toe vaihi loe nang pahnawt sut boeh moe, azat nang pawsak boeh; kaicae ih misatuh kaminawk hoi doeh nawnto na caeh ai boeh.
10 Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;
Kaicae hae misa khae hoiah nam laemsak let: kaicae hnuma kaminawk loe angmacae koeh ah amro o.
11 du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;
Moicaak han suek ih tuu baktiah nang prawt sut boeh moe, Sithaw panoek ai kaminawk salakah nang haehsak phang.
12 du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,
Nangmah ih kaminawk to atho kazoi ah na zawh, toe nihcae zawhhaih atho mah nang ih hmuenmae to pung kue mak ai.
13 dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.
Ka imtaeng ih kaminawk mah kasaethuih han kahoih ah nang sak, ka imtaeng kaminawk mah kasaethuihaih hoi pahnuithuihaih to nang phawsak.
14 Til Haan for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,
Sithaw panoek ai kaminawk salakah patahhaih lok ah na thuih moe, minawk salakah lu haek thuih hanah nang sak.
15 du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste paa Hovedet ad os.
Na hmaa ah ni thokkruek ahmin ka set moe, ka mikhmai hae azathaih mah khuk khoep boeh,
16 Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Aasyn
kasaethuih koeh kami hoi ahmin setsak koeh kami, lulak koeh kami hoi misanawk pongah ni, to tiah ka oh.
17 for spottende, haanende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.
Hae hmuennawk boih kaicae nuiah phak; toe nang kang pahnet o ai, lok na maihaih doeh ka phrae o ai.
18 Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!
Kaicae ih palungthin loe hnuk bangah amlaem ai moe, kaicae ih khoknawk doeh na loklam hoiah amkhraeng ai;
19 Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.
toe tasuinawk ohhaih salakah nang tit moe, duekhaih tahlip hoiah nang kraeng khoep.
20 Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.
Kaicae mah Sithaw ih ahmin ka pahnet o moe, prae kalah sithaw khaeah ban ka payangh o cadoeh,
21 Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,
Sithaw loe palung thungah tamquta hoi poek ih hmuen to panoek pongah anih mah hnu mak ai maw?
22 vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løndom —
Ue, nang pongah athun qui duekhaih ka tong o; hum han ih tuu baktiah ang poek o.
23 nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!
Aw Angraeng, anglawt lai ah, tipongah na iih loe? Angthawk ah, kaicae hae dungzan khoek to na haek hmah.
24 Vaagn op, hvi sover du, Herre? Bliv vaagen, forstød ej for stedse!
Tipongah mikhmai na hawk ving moe, kaicae raihaih hoi patangkhanghaih to nang pahnet pae ving loe?
25 Hvorfor vil du skjule dit Aasyn, glemme vor Nød og Trængsel?
Kaicae hinghaih loe maiphu thungah krak tathuk boeh moe, kaicae ih zok doeh long ah angbet caeng boeh.
26 Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden. Staa op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!
Kaicae abomh han angthawk ah loe, na palungnathaih hoiah kaicae hae na krang ah.
