Salme 42

1 Til Sangmesteren. En Maskil af Koras Sønner.

Kumqondisi wokuhlabela. Ihubo lamaDodana kaKhora. Njengempala inxwanela imifula yamanzi, kunjalo umphefumulo wami uyakunxwanela, Oh Nkulunkulu.

2 Som Hjorten skriger efter rindende Vand, saaledes skriger min Sjæl efter dig, o Gud.

Umphefumulo wami womela uNkulunkulu, uNkulunkulu ophilayo. Ngizahamba nini ngiyohlangana loNkulunkulu?

3 Min Sjæl tørster efter Gud, den levende Gud; naar skal jeg komme og stedes for Guds Aasyn?

Inyembezi zami seziyikudla kwami imini lobusuku, lapho abantu besithi kimi ilanga lonke, “Ungaphi uNkulunkulu wakho?”

4 Min Graad er blevet mit Brød baade Dag og Nat, fordi de stadig spørger mig: »Hvor er din Gud?«

Lezizinto ngiyazikhumbula nxa ngizisola kakhulu ngidabukile: Ngangihamba endlini kaNkulunkulu, ngaphansi kwempiko zikaSomandla sihlokoma ngentokozo langokubonga lexuku elithakazelela umkhosi.

5 Min Sjæl er opløst, naar jeg kommer i Hu, hvorledes jeg vandred med Skaren op til Guds Hus under Jubelraab og Lovsang i Højtidsskaren.

Kungani wephukile na, wena mphefumulo wami? Kungani udungekile kanje ngaphakathi kwami? Beka ithemba lakho kuNkulunkulu, ngoba ngisezakumdumisa, uMsindisi wami loNkulunkulu wami.

6 Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Aasyns Frelse og min Gud!

Umphefumulo wami wephukile ngaphakathi kwami; ngakho ngizakukhumbula kusukela esifundeni seJodani, iziqongo zaseHemoni, kusukela entabeni iMizari.

7 Nedbøjet er min Sjæl, derfor mindes jeg dig fra Jordans og Hermontindernes Land, fra Miz'ars Bjerg.

Inziki imemeza inziki phakathi kwenhlokomo yezimpophoma zakho; wonke amavinqo lokukhaphaka sekugabhela phezu kwami.

8 Dyb raaber til Dyb ved dine Vandfalds Brusen, alle dine Brændinger og Bølger skyller hen over mig.

Emini uThixo uyaluqondisa uthando lwakhe ebusuku ingoma yakhe ikhona kimi umkhuleko kuNkulunkulu wempilo yami.

9 Sin Miskundhed sender HERREN om Dagen, hans Sang er hos mig om Natten, en Bøn til mit Livs Gud.

Ngithi kuNkulunkulu iDwala lami, “Kutheni usungikhohliwe na? Kutheni sengizula ngingolilayo, ngincindezelwa yisitha na?”

10 Jeg siger til Gud, min Klippe: Hvorfor har du glemt mig, hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, trængt af Fjender?

Amathambo ami ezwa ubuhlungu obungiqedayo lapho izitha zami zingihoza, zisithi kimi ilanga lonke, “Ungaphi uNkulunkulu wakho?”

11 Det er, som knustes mine Ben, naar Fjenderne haaner mig, naar de stadig spørger mig: »Hvor er din Gud?« Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Aasyns Frelse og min Gud!

Kungani wephukile na, wena mphefumulo wami? Kungani udungekile kanje ngaphakathi kwami? Beka ithemba lakho kuNkulunkulu, ngoba ngisezakumdumisa, uMsindisi wami loNkulunkulu wami.