Salme 42

1 Til Sangmesteren. En Maskil af Koras Sønner.

Kuom jatend wer. Maskil mar yawuot Kora. Mana kaka mwanda gamo yweyo kamanyo kuonde ma pi nitie, e kaka chunya dwari, yaye Nyasaye.

2 Som Hjorten skriger efter rindende Vand, saaledes skriger min Sjæl efter dig, o Gud.

Chunya riyo oloyo mar dwaro Nyasaye. En riyo mar dwaro Nyasaye mangima. Abiro dhi romo kod Nyasaye karangʼo?

3 Min Sjæl tørster efter Gud, den levende Gud; naar skal jeg komme og stedes for Guds Aasyn?

Aseywak mi pi wangʼa osechalo chiemba odiechiengʼ gotieno, ka ji to wachona odiechiengʼ duto niya, “Koro ere Nyasachino?”

4 Min Graad er blevet mit Brød baade Dag og Nat, fordi de stadig spørger mig: »Hvor er din Gud?«

Aparo gigi duto ka chunya opongʼ giywak: aparo kaka ne adhi gi oganda maduongʼ ka atelo ni ji madhi e od Nyasaye, Ka akok gimor kendo agoyo erokamano E dier oganda maduongʼ matimo nyasi gi mor.

5 Min Sjæl er opløst, naar jeg kommer i Hu, hvorledes jeg vandred med Skaren op til Guds Hus under Jubelraab og Lovsang i Højtidsskaren.

Angʼo momiyo ikuyo, yaye chunya? Angʼo momiyo inyosori yaye chunya? Ket genoni kuom Nyasaye, nikech pod abiro pake, kaka Jawarna kendo Nyasacha.

6 Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Aasyns Frelse og min Gud!

Chunya lit; omiyo abiro pari, ka an e piny mar Jordan, gi kuonde motingʼore mar Hermon kod e got Mizar.

7 Nedbøjet er min Sjæl, derfor mindes jeg dig fra Jordans og Hermontindernes Land, fra Miz'ars Bjerg.

Kut luongore gi kut ei abururu mar pi; apaka magi duto gi ahiti mager oseywera motera.

8 Dyb raaber til Dyb ved dine Vandfalds Brusen, alle dine Brændinger og Bølger skyller hen over mig.

Jehova Nyasaye chiko herane godiechiengʼ, to gotieno to wende ni e chunya; ma e lamo ma alamogo Nyasach ngimana.

9 Sin Miskundhed sender HERREN om Dagen, hans Sang er hos mig om Natten, en Bøn til mit Livs Gud.

Awacho ni Nyasaye ma lwandana niya, “Angʼo momiyo wiyi osewil koda? Angʼo momiyo asiko gi kuyo ka jawasigu sanda?”

10 Jeg siger til Gud, min Klippe: Hvorfor har du glemt mig, hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, trængt af Fjender?

Chokena tho omako kendo rama malit seche ma joma kedo koda yanya kochaya, ka giwachona odiechiengʼ duto niya, “Koro ere Nyasachino?”

11 Det er, som knustes mine Ben, naar Fjenderne haaner mig, naar de stadig spørger mig: »Hvor er din Gud?« Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Aasyns Frelse og min Gud!

Angʼo momiyo ikuyo, yaye chunya? Angʼo momiyo inyosori, yaye chunya? Ket genoni kuom Nyasaye, nikech pod abiro pake, en e Jawarna kendo Nyasacha.