Salme 42

1 Til Sangmesteren. En Maskil af Koras Sønner.

科辣黑後裔的訓誨，交與樂官。 天主，我的心靈渴慕你，好像牝鹿渴慕溪水。

2 Som Hjorten skriger efter rindende Vand, saaledes skriger min Sjæl efter dig, o Gud.

我的心靈渴慕天主，生活的天主：我何時能目睹天主的儀容？

3 Min Sjæl tørster efter Gud, den levende Gud; naar skal jeg komme og stedes for Guds Aasyn?

有人終日向我說：你的天主在那裏？我的眼淚竟變成了我晝夜的飲食。

4 Min Graad er blevet mit Brød baade Dag og Nat, fordi de stadig spørger mig: »Hvor er din Gud?«

我想起昔日周旋在歡樂的群眾裏，在群眾歡呼讚頌的歌聲裏，他們朝覲天主聖殿時，我的心不免感到憂傷哀悲，

5 Min Sjæl er opløst, naar jeg kommer i Hu, hvorledes jeg vandred med Skaren op til Guds Hus under Jubelraab og Lovsang i Højtidsskaren.

我的靈魂，你為何悲傷，為何憂苦？期望天主！因為我還要向祂頌祝，因為祂是我的救援，我的天主。

6 Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Aasyns Frelse og min Gud!

我自約旦地，從赫爾孟山，由小丘陵，一想起你來，我的靈魂即惴惴不寧。

7 Nedbøjet er min Sjæl, derfor mindes jeg dig fra Jordans og Hermontindernes Land, fra Miz'ars Bjerg.

在你瀑布的巨聲下，深淵與深淵哈唱；你所有的洪濤巨浪，都沖擊在我身上。

8 Dyb raaber til Dyb ved dine Vandfalds Brusen, alle dine Brændinger og Bølger skyller hen over mig.

但願上主在白晝頒賜祂的恩愛慈惠，我夜間向賜我生命的天主歌頌讚美！

9 Sin Miskundhed sender HERREN om Dagen, hans Sang er hos mig om Natten, en Bøn til mit Livs Gud.

我對天主說：我的磐石你為何將我遺忘？為何我應常在仇人的壓迫下徘徊沮喪？

10 Jeg siger til Gud, min Klippe: Hvorfor har du glemt mig, hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, trængt af Fjender?

我仇敵欺凌我時，我覺得痛入骨髓，他們終日對我說：「你的天主在那裏？」

11 Det er, som knustes mine Ben, naar Fjenderne haaner mig, naar de stadig spørger mig: »Hvor er din Gud?« Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Aasyns Frelse og min Gud!

我的靈魂，你為何悲傷，為何憂苦？期望天主！因為我還要向祂頌祝，因為天主是我的救援，是我的天主