Salme 42

1 Til Sangmesteren. En Maskil af Koras Sønner.

TAEGÜIJE y benabo ni y guija, ni y malago ni y minilalag y janom: taegüijeja locue y antijo sumospípiros pot jago, O Yuus.

2 Som Hjorten skriger efter rindende Vand, saaledes skriger min Sjæl efter dig, o Gud.

Y antijo majo pot si Yuus, pot y lalâlâ na Yuus; ngaean nae jufato, ya juanog gui menan Yuus?

3 Min Sjæl tørster efter Gud, den levende Gud; naar skal jeg komme og stedes for Guds Aasyn?

Y lagojo guinin nengcanojo, jaane yan puenge, ya todo y jaane ilegñiñijaja nu guajo: Manggue y Yuusmo?

4 Min Graad er blevet mit Brød baade Dag og Nat, fordi de stadig spørger mig: »Hvor er din Gud?«

Anae jujaso estesija, machuda juyong y antijo guiya guajo, anae manmalofan y linajyan taotao, maposyo, ya jucone sija asta y guimayuus; yan y minagof, yan y tinina; un linajyan na umadadaje y guipot na jaane.

5 Min Sjæl er opløst, naar jeg kommer i Hu, hvorledes jeg vandred med Skaren op til Guds Hus under Jubelraab og Lovsang i Højtidsskaren.

Jafa na dumilogjao, O antijo? yan jafa na estotbajao gui jinalomjo? Nangga jao si Yuus, sa guajo bae jutuna güe pot y ayudo gui menaña.

6 Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Aasyns Frelse og min Gud!

Yuusso, y antijo esta dumilog gui jinalomjo; pot enao na jujajasojao desde y tano guiya Jordan, yan Hermonitas, desde y egso Misar.

7 Nedbøjet er min Sjæl, derfor mindes jeg dig fra Jordans og Hermontindernes Land, fra Miz'ars Bjerg.

Un tinadong, jaagang y otro tinadong, pot palangpang y janommo sija: todo y napomo, yan y langatmo, manmalofan gui jilojo.

8 Dyb raaber til Dyb ved dine Vandfalds Brusen, alle dine Brændinger og Bølger skyller hen over mig.

Jatago si Jeova y minaaseña gui jaane, ya y puenge y cantaña guiya guajo, ya y tinaetae para y Yuus a linâlâjo.

9 Sin Miskundhed sender HERREN om Dagen, hans Sang er hos mig om Natten, en Bøn til mit Livs Gud.

Jualog as Yuus, y achojo: Jafa na malefajao nu guajo? Jafa mina na tristeyo pot y chiniguit y enemigo?

10 Jeg siger til Gud, min Klippe: Hvorfor har du glemt mig, hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, trængt af Fjender?

Parejoja yan y espada gui telangjo, y enemigujo mamofeayo, anae ilegñija cada jaane nu guajo: Mano nae gaegue y Yuusmo?

11 Det er, som knustes mine Ben, naar Fjenderne haaner mig, naar de stadig spørger mig: »Hvor er din Gud?« Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Aasyns Frelse og min Gud!

Jafa na dumilog jao, O antijo? yan jafa na, estotbajao gui jinalomjo? Nangga si Yuus, sa bae jutuna güe, ni y ayuda nu y matajo, yan y Yuusso.