Salme 41

1 Til Sangmesteren. En Salme af David.

Nǝƣmiqilǝrning bexiƣa tapxurulup oⱪulsun dǝp, Dawut yazƣan küy: — Ƣerib-ajizlarƣa ƣǝmhorluⱪ ⱪilƣan kixi nǝⱪǝdǝr bǝhtlik-ⱨǝ! Eƣir künlǝrdǝ Pǝrwǝrdigar uningƣa panaⱨ bolidu.

2 Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser HERREN paa Ulykkens Dag;

Pǝrwǝrdigar uni ⱪoƣdap, uni aman saⱪlaydu; U zeminda turup bǝhtiyar yaxaydu; Sǝn uni düxmǝnlirining ihtiyariƣa qüxürmǝysǝn!

3 HERREN vogter ham, holder ham i Live, det gaar ham vel i Landet, han giver ham ikke i Fjendevold.

Orun tutup zǝiplixip yatⱪinida, Pǝrwǝrdigar uningƣa dǝrman bolidu; Sǝn uning yatⱪan orun-kɵrpilirini raslap tüzǝxtürüp turisǝn.

4 Paa Sottesengen staar HERREN ham bi, hans Smertensleje gør du ham let.

Mǝn iltija ⱪilip: — «I Pǝrwǝrdigar, manga meⱨribanliⱪ kɵrsǝtkǝysǝn, Jenimƣa xipaliⱪ bǝrgǝysǝn; Qünki mǝn aldingda gunaⱨ ⱪildim» — dedim.

5 Saa siger jeg da: Vær mig naadig, HERRE, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig!

Düxmǝnlirim mǝn toƣruluⱪ: — «U ⱪaqanmu ɵlüp, nami-nǝsli ⱪurup ketǝr?» — dǝp manga yamanliⱪ tilǝydu.

6 Mine Fjender ønsker mig ondt: »Hvornaar mon han dør og hans Navn udslettes?«

Birsi meni kɵrgili kǝlgǝn bolsa, U aldamqi sɵzlǝrni ⱪilidu; Ular kǝynimdin kɵnglidǝ xumluⱪ toplap, Andin sirtlarƣa qiⱪip xu ixlarni tarⱪitip po atidu;

7 Kommer en i Besøg, saa fører han hyklerisk Tale, hans Hjerte samler paa ondt, og saa gaar han bort og taler derom.

Manga ɵq bolƣanlarning ⱨǝmmisi manga ⱪarita ɵzara kusurlixidu, Ular manga ziyankǝxlik ⱪǝstidǝ bolidu.

8 Mine Avindsmænd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, at det gaar mig ilde:

Ular: «Uning bexiƣa jin-xǝytandin bir kesǝl qaplaxti; Əmdi u orun tutup yetip ⱪaldi; U ⱪaytidin turalmaydu» — deyixidu.

9 »En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der — kommer aldrig op!«

Ⱨǝtta sirdixim dǝp ixǝngǝn ⱪǝdinas dostum, Mǝn bilǝn ⱨǝmdastihan bolup tuzumni yegǝnmu manga put atti.

10 Endog min Ven, som jeg stolede paa, som spiste mit Brød, har løftet Hælen imod mig.

Biraⱪ Sǝn Pǝrwǝrdigar, manga rǝⱨim ⱪilƣaysǝn; Düxmǝnlirimdin intiⱪam elixⱪa, Meni turƣuzƣaysǝn;

11 Men du, o HERRE, vær mig naadig og rejs mig, saa jeg kan øve Gengæld imod dem.

Düxminimning üstümdin ƣǝlibǝ ⱪilip xadlanmiƣinidin, Seni mǝndin sɵyünidu, dǝp bilimǝn.

12 Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig.

Biraⱪ manga kǝlsǝk, durus bolƣanliⱪimdin, sǝn meni yɵlǝysǝn; Sǝn meni mǝnggü Ɵz ⱨuzurungda ⱪǝd kɵtürütküzüp turƣuzisǝn.

13 Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig staa for dit Aasyn til evig Tid. Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed, Amen, Amen!

Israilning Hudasi Pǝrwǝrdigarƣa ǝbǝdil’ǝbǝdgiqǝ tǝxǝkkür-mǝdⱨiyǝ ⱪayturulƣay! Amin! Amin!