Salme 41

1 Til Sangmesteren. En Salme af David.

Neghmichilerning béshigha tapshurulup oqulsun dep, Dawut yazghan küy: — Ghérib-ajizlargha ghemxorluq qilghan kishi neqeder bextlik-he! Éghir künlerde Perwerdigar uninggha panah bolidu.

2 Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser HERREN paa Ulykkens Dag;

Perwerdigar uni qoghdap, uni aman saqlaydu; U zéminda turup bextiyar yashaydu; Sen uni düshmenlirining ixtiyarigha chüshürmeysen!

3 HERREN vogter ham, holder ham i Live, det gaar ham vel i Landet, han giver ham ikke i Fjendevold.

Orun tutup zeipliship yatqinida, Perwerdigar uninggha derman bolidu; Sen uning yatqan orun-körpilirini raslap tüzeshtürüp turisen.

4 Paa Sottesengen staar HERREN ham bi, hans Smertensleje gør du ham let.

Men iltija qilip: — «I Perwerdigar, manga méhribanliq körsetkeysen, Jénimgha shipaliq bergeysen; Chünki men aldingda gunah qildim» — dédim.

5 Saa siger jeg da: Vær mig naadig, HERRE, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig!

Düshmenlirim men toghruluq: — «U qachanmu ölüp, nami-nesli qurup kéter?» — dep manga yamanliq tileydu.

6 Mine Fjender ønsker mig ondt: »Hvornaar mon han dør og hans Navn udslettes?«

Birsi méni körgili kelgen bolsa, U aldamchi sözlerni qilidu; Ular keynimdin könglide shumluq toplap, Andin sirtlargha chiqip shu ishlarni tarqitip po atidu;

7 Kommer en i Besøg, saa fører han hyklerisk Tale, hans Hjerte samler paa ondt, og saa gaar han bort og taler derom.

Manga öch bolghanlarning hemmisi manga qarita özara kusurlishidu, Ular manga ziyankeshlik qestide bolidu.

8 Mine Avindsmænd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, at det gaar mig ilde:

Ular: «Uning béshigha jin-sheytandin bir késel chaplashti; Emdi u orun tutup yétip qaldi; U qaytidin turalmaydu» — déyishidu.

9 »En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der — kommer aldrig op!«

Hetta sirdishim dep ishen’gen qedinas dostum, Men bilen hemdastixan bolup tuzumni yégenmu manga put atti.

10 Endog min Ven, som jeg stolede paa, som spiste mit Brød, har løftet Hælen imod mig.

Biraq Sen Perwerdigar, manga rehim qilghaysen; Düshmenlirimdin intiqam élishqa, Méni turghuzghaysen;

11 Men du, o HERRE, vær mig naadig og rejs mig, saa jeg kan øve Gengæld imod dem.

Düshminimning üstümdin ghelibe qilip shadlanmighinidin, Séni mendin söyünidu, dep bilimen.

12 Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig.

Biraq manga kelsek, durus bolghanliqimdin, sen méni yöleysen; Sen méni menggü Öz huzurungda qed kötürütküzüp turghuzisen.

13 Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig staa for dit Aasyn til evig Tid. Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed, Amen, Amen!

Israilning Xudasi Perwerdigargha ebedil’ebedgiche teshekkür-medhiye qayturulghay! Amin! Amin!