Salme 41

1 Til Sangmesteren. En Salme af David.

うたのかみに謳はしめたるダビデのうた よわき人をかへりみる者はさいはひなり ヱホバ斯るものを禍ひの日にたすけたまはん

2 Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser HERREN paa Ulykkens Dag;

ヱホバ之をまもり之をながらへしめたまはん かれはこの地にありて福祉をえん なんぢ彼をその仇ののぞみにまかせて付したまふなかれ

3 HERREN vogter ham, holder ham i Live, det gaar ham vel i Landet, han giver ham ikke i Fjendevold.

ヱホバは彼がわづらひの床にあるをたすけ給はん なんぢかれが病るときその衾裯をしきかへたまはん

4 Paa Sottesengen staar HERREN ham bi, hans Smertensleje gør du ham let.

我いへらくヱホバよわれを憐みわがたましひを醫したまへ われ汝にむかひて罪ををかしたりと

5 Saa siger jeg da: Vær mig naadig, HERRE, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig!

わが仇われをそしりていへり 彼いづれのときに死いづれのときにその名ほろびんと

6 Mine Fjender ønsker mig ondt: »Hvornaar mon han dør og hans Navn udslettes?«

かれ又われを見んとてきたるときは虚偽をかたり邪曲をその心にあつめ 外にいでてはこれを述ぶ

7 Kommer en i Besøg, saa fører han hyklerisk Tale, hans Hjerte samler paa ondt, og saa gaar han bort og taler derom.

すべてわれをにくむもの互ひにささやき我をそこなはんとて相謀る

8 Mine Avindsmænd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, at det gaar mig ilde:

かつ云 かれに一のわざはひつきまとひたれば仆れふしてふたたび起ることなからんと

9 »En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der — kommer aldrig op!«

わが侍みしところ わが糧をくらひしところのわが親しき友さへも我にそむきてその踵をあげたり

10 Endog min Ven, som jeg stolede paa, som spiste mit Brød, har løftet Hælen imod mig.

然はあれどヱホバよ汝ねがはくは我をあはれみ我をたすけて起したまへ されば我かれらに報ることをえん

11 Men du, o HERRE, vær mig naadig og rejs mig, saa jeg kan øve Gengæld imod dem.

わが仇われに打勝てよろこぶこと能はざるをもて汝がわれを愛いつくしみたまふを我しりぬ

12 Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig.

わが事をいはば なんぢ我をわが完全うちにてたもち我をとこしへに面のまへに置たまふ

13 Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig staa for dit Aasyn til evig Tid. Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed, Amen, Amen!

イスラエルの神ヱホバはとこしへより永遠までほむべきかな アーメンアーメン