Salme 41

1 Til Sangmesteren. En Salme af David.

2 Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser HERREN paa Ulykkens Dag;

3 HERREN vogter ham, holder ham i Live, det gaar ham vel i Landet, han giver ham ikke i Fjendevold.

4 Paa Sottesengen staar HERREN ham bi, hans Smertensleje gør du ham let.

5 Saa siger jeg da: Vær mig naadig, HERRE, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig!

6 Mine Fjender ønsker mig ondt: »Hvornaar mon han dør og hans Navn udslettes?«

7 Kommer en i Besøg, saa fører han hyklerisk Tale, hans Hjerte samler paa ondt, og saa gaar han bort og taler derom.

8 Mine Avindsmænd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, at det gaar mig ilde:

9 »En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der — kommer aldrig op!«

10 Endog min Ven, som jeg stolede paa, som spiste mit Brød, har løftet Hælen imod mig.

11 Men du, o HERRE, vær mig naadig og rejs mig, saa jeg kan øve Gengæld imod dem.

12 Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig.

13 Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig staa for dit Aasyn til evig Tid. Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed, Amen, Amen!