Salme 41

1 Til Sangmesteren. En Salme af David.

Til Sangmesteren; en Psalme af David.

2 Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser HERREN paa Ulykkens Dag;

Salig den, som handler forstandigt imod den ringe; Herren skal redde ham paa den onde Dag.

3 HERREN vogter ham, holder ham i Live, det gaar ham vel i Landet, han giver ham ikke i Fjendevold.

Herren skal bevare ham og holde ham ved Live, han skal blive lyksalig paa Jorden; og du skal ikke give ham hen i hans Fjenders Villie.

4 Paa Sottesengen staar HERREN ham bi, hans Smertensleje gør du ham let.

Herren skal opholde ham paa Sygesengen; du har hjulpet ham op igen fra hvert Sygeleje.

5 Saa siger jeg da: Vær mig naadig, HERRE, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig!

Jeg sagde: Herre! vær mig naadig, helbred min Sjæl; thi jeg har syndet imod dig.

6 Mine Fjender ønsker mig ondt: »Hvornaar mon han dør og hans Navn udslettes?«

Mine Fjender tale ondt om mig: Naar skal han dog dø og hans Navn forgaa?

7 Kommer en i Besøg, saa fører han hyklerisk Tale, hans Hjerte samler paa ondt, og saa gaar han bort og taler derom.

Og dersom een kommer at se mig, taler han Falskhed, hans Hjerte samler paa Uret; gaar han ud udenfor, da taler han derom.

8 Mine Avindsmænd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, at det gaar mig ilde:

Alle mine Avindsmænd hviske sammen imod mig; de optænke imod mig det, som er mig ondt.

9 »En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der — kommer aldrig op!«

De sige: Der hænger en Niddingsdaad fast ved ham, og saasom han ligger, skal han ikke staa op mere.

10 Endog min Ven, som jeg stolede paa, som spiste mit Brød, har løftet Hælen imod mig.

Ogsaa den Mand, som havde Fred med mig, hvem jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.

11 Men du, o HERRE, vær mig naadig og rejs mig, saa jeg kan øve Gengæld imod dem.

Men du, Herre! vær mig naadig og rejs mig op, saa vil jeg betale dem.

12 Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig.

Derpaa kender jeg, at du har Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal faa Glæde over mig.

13 Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig staa for dit Aasyn til evig Tid. Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed, Amen, Amen!

Men mig opholder du og sætter mig for dit Ansigt evindelig i min Oprigtighed. Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed! Amen, ja, Amen.