< Salme 40 >
1 Til Sangmesteren. Af David. En Salme.
For the leader. A psalm of David. For the Lord I waited and waited, till, inclining to me, he heard my cry.
2 Jeg biede trolig paa HERREN, han bøjed sig til mig og hørte mit Skrig.
From the horrible pit he drew me, up out of the miry clay; he set my feet on a rock, and my steps he made firm.
3 Han drog mig op af den brusende Grav, af det skidne Dynd, han satte min Fod paa en Klippe, gav Skridtene Fasthed,
He put a new song in my mouth, of praise to our God. Many see it, and, filled with awe, put their trust in the Lord.
4 en ny Sang lagde han i min Mund, en Lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte og stole paa HERREN.
Happy the person who has put in the Lord their trust, not looking to false gods or turning to idols.
5 Salig den Mand, der sætter sin Lid til HERREN, ej vender sig til hovmodige eller dem, der hælder til Løgn.
With us you have wrought in rich measure, O Lord our God, your marvels and purposes for us – none may compare with you – were I to declare or to tell them, past counting are they.
6 Mange Undere gjorde du, HERRE min Gud, og mange Tanker tænkte du for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og fortalte jeg dem; til at tælles er de for mange.
In offerings bloody or bloodless you have no delight, but with open ears you have made me. Burnt-offering and offering for sin are not what you ask.
7 Til Slagt— og Afgrødeoffer har du ej Lyst, du gav mig aabne Ører, Brænd— og Syndoffer kræver du ikke.
Then said I, ‘Here I am, as the roll of the book has enjoined.
8 Da sagde jeg: »Se, jeg kommer, i Bogrullen er der givet mig Forskrift;
My delight, O God, is to do your will, and your law is within my heart.’
9 at gøre din Vilje, min Gud, er min Lyst, og din Lov er i mit Indre.«
Well, O Lord, you know that, with lips unrestrained, your righteousness I told in the great congregation,
10 I en stor Forsamling forkyndte jeg Retfærd, se, mine Læber lukked jeg ikke; HERRE, du ved det.
not hiding it in my heart. I have told of your steadfast help, from the great congregation I hid not your love and your faithfulness.
11 Din Retfærd dulgte jeg ej i mit Hjerte, din Trofasthed og Frelse talte jeg Om, din Naade og Sandhed fornægted jeg ej i en stor Forsamling.
So do not restrain, Lord, your pity from us. Your love and your faithfulness – ever may they be our shield.
12 Du, HERRE, vil ikke lukke dit Hjerte for mig, din Naade og Sandhed skal altid være mit Værn.
For evils that cannot be numbered have compassed me round. My transgressions have followed me up – I can bear it no more. They are more than the hairs of my head, and my heart has forsaken me.
13 Thi Ulykker lejrer sig om mig i talløs Mængde, mine Synder har indhentet mig, saa jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Haar, og Modet har svigtet.
O Lord, be pleased to deliver me, haste to my help, O Lord.
14 Du værdiges, HERRE, at fri mig, HERRE, il mig til Hjælp.
May those who are seeking my life be ashamed and confounded together; may those who delight in my hurt be defeated and brought to dishonour.
15 Lad dem beskæmmes og rødme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;
May those who hurrah over me be dumbfounded because of their shame.
16 Lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: »Ha, ha!« til mig!
But may all who seek after you rejoice and be glad in you. May all those eager for your aid, say, ‘Great is the Lord’ evermore.
17 Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: »HERREN er stor!« Er jeg end arm og fattig, vil Herren dog tænke paa mig. Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, min Gud!
I am weak and needy, yet the Lord cares for me. You are my help and deliverer; don’t delay, my God.