Salme 40
1 Til Sangmesteren. Af David. En Salme.
For the end, a Psalm of David. I waited patiently for the Lord; and he attended to me, and hearkened to my supplication.
2 Jeg biede trolig paa HERREN, han bøjed sig til mig og hørte mit Skrig.
And he brought me up out of a pit of misery, and from miry clay: and he set my feet on a rock, and ordered my goings aright.
3 Han drog mig op af den brusende Grav, af det skidne Dynd, han satte min Fod paa en Klippe, gav Skridtene Fasthed,
And he put a new song into my mouth, [even] a hymn to our God: many shall see [it], and fear, and shall hope in the Lord.
4 en ny Sang lagde han i min Mund, en Lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte og stole paa HERREN.
Blessed [is] the man whose hope is in the name of the Lord, and [who] has not regarded vanities and false frenzies.
5 Salig den Mand, der sætter sin Lid til HERREN, ej vender sig til hovmodige eller dem, der hælder til Løgn.
O Lord my God, thou hast multiplied thy wonderful works, and in thy thoughts there is none who shall be likened to thee: I declared and spoke [of them]: they exceeded number.
6 Mange Undere gjorde du, HERRE min Gud, og mange Tanker tænkte du for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og fortalte jeg dem; til at tælles er de for mange.
Sacrifice and offering thou wouldest not; but a body hast thou prepared me: whole-burnt-offering and [sacrifice] for sin thou didst not require.
7 Til Slagt— og Afgrødeoffer har du ej Lyst, du gav mig aabne Ører, Brænd— og Syndoffer kræver du ikke.
Then I said, Behold, I come: in the volume of the book it is written concerning me,
8 Da sagde jeg: »Se, jeg kommer, i Bogrullen er der givet mig Forskrift;
I desired to do thy will, O my God, and thy law in the midst of mine heart.
9 at gøre din Vilje, min Gud, er min Lyst, og din Lov er i mit Indre.«
I have preached righteousness in the great congregation; lo! I will not refrain my lips; O Lord, thou knowest my righteousness.
10 I en stor Forsamling forkyndte jeg Retfærd, se, mine Læber lukked jeg ikke; HERRE, du ved det.
I have not hid thy truth within my heart, and I have declared thy salvation; I have not hid thy mercy and thy truth from the great congregation.
11 Din Retfærd dulgte jeg ej i mit Hjerte, din Trofasthed og Frelse talte jeg Om, din Naade og Sandhed fornægted jeg ej i en stor Forsamling.
But thou, Lord, remove not thy compassion far from me; thy mercy and thy truth have helped me continually.
12 Du, HERRE, vil ikke lukke dit Hjerte for mig, din Naade og Sandhed skal altid være mit Værn.
For innumerable evils have encompassed me; my transgressions have taken hold of me, and I could not see; they are multiplied more than the hairs of my head; and my heart has failed me.
13 Thi Ulykker lejrer sig om mig i talløs Mængde, mine Synder har indhentet mig, saa jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Haar, og Modet har svigtet.
Be pleased, O Lord, to deliver me; O Lord, draw nigh to help me.
14 Du værdiges, HERRE, at fri mig, HERRE, il mig til Hjælp.
Let those that seek my soul, to destroy it, be ashamed and confounded together; let those that wish me evil be turned backward and put to shame.
15 Lad dem beskæmmes og rødme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;
Let those that say to me, Aha, aha, quickly receive shame for their reward.
16 Lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: »Ha, ha!« til mig!
Let all those that seek thee, O Lord, exult and rejoice in thee; and let them that love thy salvation say continually, The Lord be magnified.
17 Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: »HERREN er stor!« Er jeg end arm og fattig, vil Herren dog tænke paa mig. Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, min Gud!
But I am poor and needy; the Lord will take care of me; thou art my helper, and my defender, O my God, delay not.
