Salme 40
1 Til Sangmesteren. Af David. En Salme.
Kathutkung: Devit BAWIPA teh lungsaw laihoi ka ring. Kai koe lah a kamlang teh, ka hram e lawk hah a thai.
2 Jeg biede trolig paa HERREN, han bøjed sig til mig og hørte mit Skrig.
Rawknae tangkom hoi tangdong thung hoi na rasa. Ka khok hah talung van a hruek teh, kacaklah na kangdue sak.
3 Han drog mig op af den brusende Grav, af det skidne Dynd, han satte min Fod paa en Klippe, gav Skridtene Fasthed,
Maimae Cathut pholennae la katha hah ka pahni dawk a hruek. Tamimaya ni hot hah hmawt vaiteh, a taki awh vaiteh, BAWIPA a kâuep awh han.
4 en ny Sang lagde han i min Mund, en Lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte og stole paa HERREN.
Ka kâoupnaw hoi cathutkaphawk koe lah lam kaphennaw koe lam ka phen hoeh niteh, BAWIPA ka kâuepnaw teh tami yawkahawi e doeh.
5 Salig den Mand, der sætter sin Lid til HERREN, ej vender sig til hovmodige eller dem, der hælder til Løgn.
Oe BAWIPA kaie Cathut, kângairu hno na sak e naw hoi, kaimouh hanlah na pouk e naw hah moi apap. Na hmalah boeba hai ka dei thai lek hoeh. Ka dei vaiteh, ka pâpho pawiteh, touk thai e hloilah doeh ao.
6 Mange Undere gjorde du, HERRE min Gud, og mange Tanker tænkte du for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og fortalte jeg dem; til at tælles er de for mange.
Thuengnae hoi poenae hah na ngai e nahoeh. Hmaisawi thuengnae hoi yon thuengnae hah na hei e nahoeh. Ka hnâ teh na ang sak.
7 Til Slagt— og Afgrødeoffer har du ej Lyst, du gav mig aabne Ører, Brænd— og Syndoffer kræver du ikke.
Hatnavah, khenhaw! cakalawng dawk kaie kong thut e patetlah kai teh ka tho.
8 Da sagde jeg: »Se, jeg kommer, i Bogrullen er der givet mig Forskrift;
Oe Cathut, na lungngai sak e heh ka konawmnae doeh. Na kâlawk hai ka lungthung vah ao.
9 at gøre din Vilje, min Gud, er min Lyst, og din Lov er i mit Indre.«
Kalenpounge kamkhuengnae koe vah, lannae kamthang hah ka pâpho toe. Dei hanelah ka kâcakuep hoeh. Oe BAWIPA, nang nama ni roeroe na panue doeh.
10 I en stor Forsamling forkyndte jeg Retfærd, se, mine Læber lukked jeg ikke; HERRE, du ved det.
Na lannae teh, ka lungthung vah ka hro teh, yuemkamculah na onae hoi na rungngangnae hah ouk ka pâpho. Puenghoi kamkhuengnae koe na pahrennae hoi na lawkkatang teh duem kaawm khai thai hoeh.
11 Din Retfærd dulgte jeg ej i mit Hjerte, din Trofasthed og Frelse talte jeg Om, din Naade og Sandhed fornægted jeg ej i en stor Forsamling.
Oe BAWIPA, ngai kaawm e na lungmanae teh na pasoung laipalah awm hoeh. Na pahrennae hoi na lawkkatang ni, pout laipalah na ngue lawiseh.
12 Du, HERRE, vil ikke lukke dit Hjerte for mig, din Naade og Sandhed skal altid være mit Værn.
Bangkongtetpawiteh, touklek hoeh e runae ni na kalup, ka payonnae ni na tâ. Hatdawkvah, lathueng lah ka khen thai hoeh. Ka lû dawk e sam hlak apap. Hatdawkvah, ka lungthin teh a tâwn.
13 Thi Ulykker lejrer sig om mig i talløs Mængde, mine Synder har indhentet mig, saa jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Haar, og Modet har svigtet.
Oe BAWIPA, pahren lahoi na rungngang haw. Oe BAWIPA, karanglah na kabawm haw.
14 Du værdiges, HERRE, at fri mig, HERRE, il mig til Hjælp.
Ka hringnae raphoe hanlah katawngnaw teh, kaya laihoi awm awh naseh. Kai thoenae dueng kangainaw teh, kaya laihoi pâlei lah awm naseh.
15 Lad dem beskæmmes og rødme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;
Eheh, Eheh, katetnaw hah a pouknae kadeng lah kayak awh naseh.
16 Lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: »Ha, ha!« til mig!
Nang katawngnaw pueng teh, nang dawk konawm laihoi lunghawi awh naseh. Na rungngangnae ka lungpataw naw ni, BAWIPA teh tawmrasang lah awmseh telah pout laipalah tet awh naseh.
17 Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: »HERREN er stor!« Er jeg end arm og fattig, vil Herren dog tænke paa mig. Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, min Gud!
Kai teh tamimathoe hoi tamikavout doeh. Hatei, BAWIPA ni ouk na pouk. Nang teh na kabawmkung hoi rungngangkung doeh. Hnawngcawn hanh lawi a ka Cathut.
