Salme 40
1 Til Sangmesteren. Af David. En Salme.
Bawipa ce kawdungnaak ing ka qeh dawngawh; kai benna mang law nawh kang kqangnaak awi ce za hy.
2 Jeg biede trolig paa HERREN, han bøjed sig til mig og hørte mit Skrig.
Lawk-kqawng dek nawng ak plai ak khui awhkawng nik dawk nawh, lungnu awh ka khaw ce ni leh sak hy, kang dyihnaak na hun nep ce ni pehy.
3 Han drog mig op af den brusende Grav, af det skidne Dynd, han satte min Fod paa en Klippe, gav Skridtene Fasthed,
Ningmih a Khawsa kyihcahnaak lak thai ce kam kha awh ta law hy. Thlang khawzah ing ami huh awh ce kqih kawm usaw Bawipa ce ypna kawm uh.
4 en ny Sang lagde han i min Mund, en Lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte og stole paa HERREN.
Bawipa ak ypnaak thlang, amak thym khawsakhqi benna hawi unawh ak oek qu thlang amak toek taw a zoseen hy.
5 Salig den Mand, der sætter sin Lid til HERREN, ej vender sig til hovmodige eller dem, der hælder til Løgn.
Aw Bawipa ka Khawsa, kawpoek kyi na saikhqi doem soeih hy. Kaimih aham ik-oeih na qaalkhqi ve a doem soeih a dawngawh u ingawm am dang sak thai noeng hy, cemyihkhqi ce kqawn qoe nyng seiawm, noet noeng kaa ingkaw kqawn noeng kaana doem soeih hy.
6 Mange Undere gjorde du, HERRE min Gud, og mange Tanker tænkte du for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og fortalte jeg dem; til at tælles er de for mange.
Bulnaak lucik nawn ce am hy tiksaw, kang haa ni vyh pe hawh hyk ti; hyih phumnaak ingkaw thawlh bulnaak ce am ngoe hyk ti.
7 Til Slagt— og Afgrødeoffer har du ej Lyst, du gav mig aabne Ører, Brænd— og Syndoffer kræver du ikke.
Cawhtaw kai ing, “Vena awm nyng, law hawh nyng cahawn khuiawh ka kawng qee na awm hawh hy.
8 Da sagde jeg: »Se, jeg kommer, i Bogrullen er der givet mig Forskrift;
Aw ka Khawsa, nak kawngaih ce sai aham hy nawh; na anaa awi ce kak kawlung awh khoem khak nyng,” ka ti.
9 at gøre din Vilje, min Gud, er min Lyst, og din Lov er i mit Indre.«
Dyngnaak ce thlangkqeng anglakawh kqawn nawh; AW Bawipa na sim hawh amyihna ka hui am khyp nyng.
10 I en stor Forsamling forkyndte jeg Retfærd, se, mine Læber lukked jeg ikke; HERRE, du ved det.
Na dyngnaak ce kak kawk khuiawh am thuh nyng saw; na ypawmnaak ingkaw na hulnaak khqi ce kqawn nyng. Thlangkqeng khawzah anglakawh na lungnaak awitak ce am phah nyng.
11 Din Retfærd dulgte jeg ej i mit Hjerte, din Trofasthed og Frelse talte jeg Om, din Naade og Sandhed fornægted jeg ej i en stor Forsamling.
Aw Bawipa, nam qeennaak ce ka hamna koeh hlawh lah; na lungnaak ingkaw nak awitak ing nik chung poepa seh.
12 Du, HERRE, vil ikke lukke dit Hjerte for mig, din Naade og Sandhed skal altid være mit Værn.
Ikawtih, noet boeih kaa kyinaakkhqi ing nik chung khoep nawh; ka thawlhnaak ing anik chung hawh dawngawh, ka mik am dang voel hy. Ka lu awhkaw ka lusam anglakawh doem khqoet unawh, kak kaw boet hqoeng hy.
13 Thi Ulykker lejrer sig om mig i talløs Mængde, mine Synder har indhentet mig, saa jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Haar, og Modet har svigtet.
Aw Bawipa, kai hul aham nak kaw zeel sak lah; Aw Bawipa, kai hul aham ang tawnna law lah.
14 Du værdiges, HERRE, at fri mig, HERRE, il mig til Hjælp.
Ka hqingnaak hqe aham ak tengkhqi ce chah qai phyi kawt na awm u seitaw ngai hangtum na awm lah u seh; kai plawci sak aham ak ngaihkhqi ce kawboet doena hlat u seh.
15 Lad dem beskæmmes og rødme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;
A ha! kai anik tinaakkhqi ce amik chah aih awh cat lyt lyt u seh.
16 Lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: »Ha, ha!« til mig!
Cehlai, nang anik suikhqi boeih taw zeel u seitaw nang ak khan awh ce amik kaw zeel seh; ang quina, “Bawipa taw zoeksang na awm seh!” ti u seh.
17 Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: »HERREN er stor!« Er jeg end arm og fattig, vil Herren dog tænke paa mig. Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, min Gud!
Cehlai, kai taw khawdeng thlang ingkaw ak syt thlang na awm nyng; Bawipa ing nik poek seh. Nang taw ka hulkung ingkaw anik hulkung na awm hyk ti; Aw ka Khawsa, koeh yih.
