Salme 40

1 Til Sangmesteren. Af David. En Salme.

Katoeng kruek zaehoikung hanah, David ih Saam laa. Angraeng to palungsawkhaih hoiah ka zing pongah, anih loe kai khaeah angqoi moe, ka qahhaih lok to ang tahngaih pae.

2 Jeg biede trolig paa HERREN, han bøjed sig til mig og hørte mit Skrig.

Anih mah tangnong kathuk, zitthok tangqom thung hoiah ang zuh tahang, ka khok lungsong nuiah ang koengsak moe, ka caehhaih loklam to ang caksak.

3 Han drog mig op af den brusende Grav, af det skidne Dynd, han satte min Fod paa en Klippe, gav Skridtene Fasthed,

Anih mah aicae Sithaw saphawhaih laa kangtha to ka pakha ah ang paek: to hmuen to kanoih parai kaminawk mah hnuk o naah, zithaih tawn o ueloe, Angraeng tanghaih to tawn o tih.

4 en ny Sang lagde han i min Mund, en Lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte og stole paa HERREN.

Amoek kami thapaek ai, kami aling hanah lam amkhraeng kami to khen ai ah, Angraeng tanghaih tawn kami loe tahamhoih.

5 Salig den Mand, der sætter sin Lid til HERREN, ej vender sig til hovmodige eller dem, der hælder til Løgn.

Aw ka Angraeng Sithaw, kaicae han nang sak pae ih dawnrai hmuennawk hoi na poekhaihnawk loe pop parai; ka thui laek mak ai: ka kroek aep to mah kroek thai mak ai.

6 Mange Undere gjorde du, HERRE min Gud, og mange Tanker tænkte du for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og fortalte jeg dem; til at tælles er de for mange.

Nang loe angbawnhaih hoi hmuen paekhaih to na koeh ai; ka naa hae nang khawsak boeh: hmai angbawnhaih hoi zae angbawnhaih to na hni ai.

7 Til Slagt— og Afgrødeoffer har du ej Lyst, du gav mig aabne Ører, Brænd— og Syndoffer kræver du ikke.

To naah kai mah, cabu tangoeng thungah kai kawng tarik o baktih toengah, khenah, kang zoh boeh,

8 Da sagde jeg: »Se, jeg kommer, i Bogrullen er der givet mig Forskrift;

Aw ka Sithaw, na koehhaih sak han ka koeh, ue, nang ih kaalok loe ka palung thungah oh, tiah ka thuih.

9 at gøre din Vilje, min Gud, er min Lyst, og din Lov er i mit Indre.«

Kanoih parai kaminawk khaeah toenghaih kawng to ka thuih: khenah, Aw Angraeng, ka pahni hae ka tamuep ai, tito na panoek.

10 I en stor Forsamling forkyndte jeg Retfærd, se, mine Læber lukked jeg ikke; HERRE, du ved det.

Na toenghaih ka palung thungah ka hawk ai; na oepthohhaih hoi na pahlonghaih to ka thuih boeh: pop parai kaminawk hmaa ah nam lunghaih hoi tangtang na lok to taphong ai ah ka om ai.

11 Din Retfærd dulgte jeg ej i mit Hjerte, din Trofasthed og Frelse talte jeg Om, din Naade og Sandhed fornægted jeg ej i en stor Forsamling.

Aw Angraeng, na tahmenhaih to pakaa ving hmah: nam lunghaih hoi na loktang lok mah na toep poe nasoe.

12 Du, HERRE, vil ikke lukke dit Hjerte for mig, din Naade og Sandhed skal altid være mit Værn.

Kroek laek ai sethaihnawk mah kai ang takui o khoep boeh: ka sakpazaehaihnawk mah kai ang zaeng khoep boeh pongah, ka mik amtueng ai boeh; nihcae loe ka lu nui ih samnawk pongah doeh pop o kue: to pongah palung ka boeng sut boeh.

13 Thi Ulykker lejrer sig om mig i talløs Mængde, mine Synder har indhentet mig, saa jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Haar, og Modet har svigtet.

Aw Angraeng, kai pahlong han anghoe ah: Aw Angraeng, kai abomh hanah karangah angzo ah.

14 Du værdiges, HERRE, at fri mig, HERRE, il mig til Hjælp.

Ka hinghaih lak han pakrong kaminawk loe azatpaw o nasoe loe, dawnrai anghmanghaih hoiah om o nasoe: kai amrosak koeh kaminawk loe azatpaw o nasoe loe, palung boenghaih hoiah hnukbangah amlaem o nasoe.

15 Lad dem beskæmmes og rødme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;

Kai hanah Aha! aha! tiah pahnui thuih kaminawk loe, azat loiah khosak anghmang o sut nasoe.

16 Lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: »Ha, ha!« til mig!

Nang pakrong kaminawk boih loe, nang ah anghoe o nasoe loe, poeknawm o nasoe: na pahlonghaih koeh kaminawk mah, Angraeng loe lensawkhaih om nasoe, tiah thui o poe nasoe.

17 Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: »HERREN er stor!« Er jeg end arm og fattig, vil Herren dog tænke paa mig. Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, min Gud!

Toe kai loe amtang kami ah ka oh; Angraeng mah kai hanah kho ang poek pae: nang loe kai bomkung hoi pahlongkung ah na oh; Aw ka Sithaw, akra hmah.