Salme 4
1 Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Salme af David.
Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Psalme af David.
2 Svar, naar jeg raaber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær naadig og hør min Bøn!
Naar jeg raaber, da bønhør mig, min Retfærdigheds Gud! i Trængsel skaffede du mig Rum; vær mig naadig og hør min Bøn!
3 Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? (Sela)
I Menneskens Børn! hvor længe skal min Ære være til Skændsel? I elske Forfængelighed og søge Løgn. (Sela)
4 Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; naar jeg paakalder HERREN, hører han mig.
Vider dog, at Herren har udkaaret sin hellige; Herren hører, naar jeg raaber til ham.
5 Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter paa eders Leje og ti! (Sela)
Bliver vrede, men synder ikke; taler i eders Hjerte paa eders Leje; og værer stille! (Sela)
6 Bring rette Ofre og stol paa HERREN!
Ofrer Retfærdigheds Ofre, og forlader eder paa Herren!
7 Mange siger: »Hvo bringer os Lykke?« Opløft paa os dit Aasyns Lys!
Mange sige: Hvo vil vise os godt? Herre! opløft dit Ansigts Lys over os.
8 HERRE, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over. I Fred gaar jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader mig bo alene i Tryghed.
Du gav Glæde i mit Hjerte større end den, de havde, da deres Korn og deres Most var i Overflod. I Fred vil jeg baade lægge mig og sove; thi du, Herre! skal lade mig bo ene i Tryghed.
