Salme 39

1 Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.

Nai kan, pwe i ender wia dip ki lo i. I pan jali pena au ai arain en me japun o mi re i.

2 Jeg sagde: »Mine Veje vil jeg vogte paa, saa jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, saa længe den gudløse er mig nær!«

I kadukiedier ai lokaia o nenenlar o jolar inda duen peren a ai kalokolok lalaudalar.

3 Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgaa tomme Ord, men min Smerte naged,

Monion i karakaradar nan kapedi, o ma i pan tamanda mepukat, a rajon kijiniai lulada; i ap lokaia kida lo i.

4 mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.

Main, kotin padaki on ia, me maur i pan imwijokela, o imwi pan ai ran akan, me i pan jamoer.

5 Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Maal af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!

Mani, ai ran akan dueta talap en pa en aramaj re omui; o maur i likamata jota meakot mo’mui. Melel aramaj, me kin keleki pein i, kin dueta adiniai.

6 Se, i Haandsbredder maalte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Aandepust staar hvert Menneske der. (Sela)

Re kin alialu jili rajon mota, re kin katoutouki pein irail dodok mal. Re kin nanak pena ap jaja, ij me pan naineki.

7 Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der faar det.

Ari Main, ij me i en auiaui? I kaporoporeki komui.

8 Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Haab staar ene til dig.

Dore ia la jan dip ai karoj, o kom der mueid on, me pweipwei kan en kaurur kin ia.

9 Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Daarer!

I pan nenenla o jota jar pajan au ai, pwe kom kotin wiadar.

10 Jeg tier og aabner ikke min Mund, du voldte det jo.

Kotin katukiedi omui kaloko ia; pwe nai dupok kilar ai kalokolok pan lim omui.

11 Borttag din Plage fra mig, under din vældige Haand gaar jeg til.

Ma kom pan kaloke amen pweki dip a, mom a kajelel ap pan juedala likamada man en mot kanala. O meid mal aramaj karoj!

12 Naar du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Aandepust er hvert Menneske. (Sela)

Main kom kotin ereki ni kapakap, o mani ai likwir, o der japaimokid ni ai janejan, pwe nai japwilim omui men kairu o pweledan omui wei men dueta jam ai kan karoj.

13 Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Taarer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, saa jeg kvæges, før jeg gaar bort og ej mer er til!

Kom kotin muei jan ia, pwe i en kelailada, mon ai pan kokowei o jolar mia.