Salme 39

1 Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.

Nagra amanage hu'noe, kema hanufina kegava hu'ne'na, kema hu'zampintira kumira osugosue. Hagi Anumzamofoma amage'ma nontaza vahe'enema mani'nenuna, nagra nagira reaka hu'na kea osugosue.

2 Jeg sagde: »Mine Veje vil jeg vogte paa, saa jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, saa længe den gudløse er mig nær!«

Hianagi nagra akohena nemanina knare zanku'ma nagima hamunki'na kema osu'na nemnugeno'a, narimpa kanazamo'a ome ra nehie.

3 Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgaa tomme Ord, men min Smerte naged,

Ana zanku'ma antahintahima nehugeno'a, narimpa he'zamo'a teve arukru nehigeno, kema hu'zanimo'a amare amare nehie.

4 mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.

Ra Anumzamoka nama'a kna ama mopafina mani'na vugahufi hunagesa huo. Mani'nama vanuankna hamprinka ketenka nasmio. Na'ankure knanimo'a tusiza huno aganere.

5 Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Maal af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!

Hagi kasefa hu'nama manisuankna eri atupa hankeno, Kagri kavurera amnezankna hie. Hagi vahe'motama tasimu'ma erita mani'zamo'a, magoke asimu'ma anteankna nehie.

6 Se, i Haandsbredder maalte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Aandepust staar hvert Menneske der. (Sela)

Hagi tagra zagemo'ma rentegeno vahe'mofo ame'ma'ama fore'ma hiaza hu'nonankita, amuhoma huta eritruma hu'na zamo'a amnezankna nehie. Fenoma eritruma nehuna zana, ina vahe'mo erisantiharegahie ontahineta eritru nehune.

7 Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der faar det.

Hianagi menina nagra izanku amuhara hugahue? Nagra Kagriteke namentintia nehu'na amuhara nehue.

8 Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Haab staar ene til dig.

Hanki kumini'afintira nagu'nevazinka, atregeno neginagi vahe'mo'za kizazokago kea huonanteho.

9 Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Daarer!

Hagi nagira hamunki'na kea osu manigahue. Na'ankure Kagra knazana nenamine.

10 Jeg tier og aabner ikke min Mund, du voldte det jo.

Hianagi muse hugantoanki knazama nenamina zana hanki eritro. Hazenkema namina zamo'a tusiza huno nazeri haviza hianki natro.

11 Borttag din Plage fra mig, under din vældige Haand gaar jeg til.

Hagi kumi'ma huna zante'ma knazama tamina zamo'a, zago'amo marerirfa zama antenonkeno hakanomo'ma tragama hiankna huno, tazeri haviza nehie. Maka vahe'mota tagra asimu'ma antegeno'ma vahe'mofo agipinti'ma amu'ma atiramiankna hu'nonankita, ame huta fanane hugahune.

12 Naar du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Aandepust er hvert Menneske. (Sela)

Ra Anumzamoka nunamuni'a antahio! Naza huogu'ma zavi'ma netoana krafageni'a antahinamio! Zavi'ma netogeno'ma navunumo'ma nehiazana keamnea osuo. Na'ankure nagra nantu vahekna hu'na ama mopafina e'noankina nagehemo'zama hu'nazaza hu'na ko fri'na vugahue.

13 Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Taarer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, saa jeg kvæges, før jeg gaar bort og ej mer er til!

Hanki karimpama ahenenantana zana natrege'na, osi'a knafina musena hu'na mani'nena fri'na va'neno.