Salme 39

1 Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.

Inkeddengko, “Annadak ti ibagak tapno saanak nga agbasol babaen iti dilak. Busalak ti ngiwatko kabayatan nga addaak iti imatang ti dakes a tao.”

2 Jeg sagde: »Mine Veje vil jeg vogte paa, saa jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, saa længe den gudløse er mig nær!«

Nagtalinaedak a naulimek; linapdak dagiti sasaok uray pay iti panangibagak kadagiti aniaman a nasayaat a banbanag, ket kimmarkaro ti sakitko.

3 Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgaa tomme Ord, men min Smerte naged,

Bimmara ti pusok; idi napanunotko dagitoy a banbanag, simged daytoy a kasla apuy. Ket kamaudiananna, nagsaoak.

4 mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.

O Yahweh, ipakaammom kaniak no kaano ti pagpatinggaan ti biagko ken pagleppasan dagiti aldawko. Ipakitam kaniak no kasano kaababa ti panagtalinaedko.

5 Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Maal af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!

Kitaem, inaramidmo a kasla laeng kaakaba dagiti imak dagiti aldawko, ket kasla awan aniaman iti sangoanam ti kapaut ti panagbiagko. Pudno, tunggal tao ket maymaysa laeng nga anges. (Selah)

6 Se, i Haandsbredder maalte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Aandepust staar hvert Menneske der. (Sela)

Pudno a tunggal tao magmagna a kasla anniniwan. Awan duadua a tunggal maysa agdardaras nga agurnong iti kinabaknang uray no dida ammo no siasino ti mangawat kadakuada.

7 Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der faar det.

Ita, O Apo, ta ania ti ur-urayek? Sika ti kakaisuna a namnamak.

8 Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Haab staar ene til dig.

Pagballigiennak kadagiti amin a basbasolko: saannak nga aramiden a paga-angawan dagiti maag.

9 Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Daarer!

Naulimekak ken saanmo a lukatan ti ngiwatko gapu iti inaramidmo.

10 Jeg tier og aabner ikke min Mund, du voldte det jo.

Isardengmo ti mangsugsugat kaniak; nalapunosak iti danog dagiti imam.

11 Borttag din Plage fra mig, under din vældige Haand gaar jeg til.

No disiplinaam dagiti tattao para iti basol, in-inut nga ibusem dagiti pigsada a kasla iti bu-ot. Pudno nga amin dagiti tattao ket alingasaw laeng. (Selah)

12 Naar du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Aandepust er hvert Menneske. (Sela)

Ipangagmo ti kararagko, O Yahweh, ken denggennak; denggem ti sangsangitko! Saanka nga agbalin a tuleng kaniak, ta kaslaak gan-gannaet kenka, a kasla maysa a tao a naglibas a kas kadagiti amin a kapuonak.

13 Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Taarer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, saa jeg kvæges, før jeg gaar bort og ej mer er til!

Ibaw-ingmo ti natadem a panagkitam kaniak tapno makaisemak manen sakbay a matayak.