Salme 39

1 Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.

I IHO ia au, e malama au i ko'u hele ana, O hana hewa au me kuu alelo: E malama au i kuu waha me ka paawaha, I ka wa o ka mea lawehala imua o'u.

2 Jeg sagde: »Mine Veje vil jeg vogte paa, saa jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, saa længe den gudløse er mig nær!«

Ua mumule loa au me ka leo ole, Aole au i pane aku, aole i ka maikai; A ua hoola hou ia kuu kaumaha.

3 Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgaa tomme Ord, men min Smerte naged,

Wela mai kuu naau maloko o'u; I kuu noonoo ana aa iho la ke ahi; Olelo aku la hoi au me kuu alelo,

4 mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.

E hoiko mai ia'u, o Iehova, i ko'u hopena; A me ke ano o ka ana ana o kuu mau la, I ike au i ko'u palupalu ana.

5 Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Maal af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!

Eia hoi, ua hoohalike oe i kuu mau la me ka palahalaha o ka peahilima; A me kuu mau makahiki me he mea ole la imua ou; He oiaio, he hanu wale no kela kanaka keia kanaka i kona hoonoho paa ia. (Sila)

6 Se, i Haandsbredder maalte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Aandepust staar hvert Menneske der. (Sela)

Oiaio, ke hele nei kela kanaka keia kanaka me he aka oiaio ole la: He oiaio, ma ka mea lapuwale i pihoihoi ai lakou: Hoahu ae la ia i ka waiwai aole hoi i ike i ka mea nana ia e ohi.

7 Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der faar det.

Ano hoi, heaha ka'u e kali nei, e ka Haku? O ko'u manao lana aia no maluna o'u.

8 Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Haab staar ene til dig.

E hookaawale aku i ko'u mau hewa a pau; Mai noho a hoolilo ia'u i mea e hoinoin'i e ka poe naaupo.

9 Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Daarer!

Ua mumule loa au, aole hoi o ekemu kuu waha; No ka mea, nau no i hana mai.

10 Jeg tier og aabner ikke min Mund, du voldte det jo.

E lawe aku i kou hahau ana mai o'u aku nei: Ua pau e au i ka hahau ana mai o kou lima.

11 Borttag din Plage fra mig, under din vældige Haand gaar jeg til.

Aia hahau oe i ke kanaka me ka papa ana mai no kona hewa, Ua hoopau oe i kona nani me he mu la; Oiaio, he hanu wale no na kanaka a pau. (Sila)

12 Naar du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Aandepust er hvert Menneske. (Sela)

E hoolohe mai i ka'u pule, e Iehova, E haliu mai i ka pepeiao i ko'u kahea ana; Mai noho a hookuli i ko'u waimaka: No ka mea, he malihini au me oe, He mea noho iki e like me ko'u mau makua a pau.

13 Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Taarer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, saa jeg kvæges, før jeg gaar bort og ej mer er til!

E hookoe mai ia'u, i loaa hou mai ka ikaika ia'u. Mamua o ko'u hele ana aku, a e ole loa hoi.