Salme 39
1 Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.
To the Overseer, to Jeduthun. — A Psalm of David. I have said, 'I observe my ways, Against sinning with my tongue, I keep for my mouth a curb, while the wicked [is] before me.'
2 Jeg sagde: »Mine Veje vil jeg vogte paa, saa jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, saa længe den gudløse er mig nær!«
I was dumb [with] silence, I kept silent from good, and my pain is excited.
3 Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgaa tomme Ord, men min Smerte naged,
Hot [is] my heart within me, In my meditating doth the fire burn, I have spoken with my tongue.
4 mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.
'Cause me to know, O Jehovah, mine end, And the measure of my days — what it [is],' I know how frail I [am].
5 Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Maal af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!
Lo, handbreadths Thou hast made my days, And mine age [is] as nothing before Thee, Only, all vanity [is] every man set up. (Selah)
6 Se, i Haandsbredder maalte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Aandepust staar hvert Menneske der. (Sela)
Only, in an image doth each walk habitually, Only, [in] vain, they are disquieted, He heapeth up and knoweth not who gathereth them.
7 Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der faar det.
And, now, what have I expected? O Lord, my hope — it [is] of Thee.
8 Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Haab staar ene til dig.
From all my transgressions deliver me, A reproach of the fool make me not.
9 Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Daarer!
I have been dumb, I open not my mouth, Because Thou — Thou hast done [it].
10 Jeg tier og aabner ikke min Mund, du voldte det jo.
Turn aside from off me Thy stroke, From the striving of Thy hand I have been consumed.
11 Borttag din Plage fra mig, under din vældige Haand gaar jeg til.
With reproofs against iniquity, Thou hast corrected man, And dost waste as a moth his desirableness, Only, vanity [is] every man. (Selah)
12 Naar du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Aandepust er hvert Menneske. (Sela)
Hear my prayer, O Jehovah, And [to] my cry give ear, Unto my tear be not silent, For a sojourner I [am] with Thee, A settler like all my fathers.
13 Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Taarer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, saa jeg kvæges, før jeg gaar bort og ej mer er til!
Look from me, and I brighten up before I go and am not!
