Salme 39
1 Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.
For the chief musician, for Jeduthun. A psalm of David. I decided, “I will watch what I say so that I do not sin with my tongue. I will muzzle my mouth while in the presence of an evil man.”
2 Jeg sagde: »Mine Veje vil jeg vogte paa, saa jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, saa længe den gudløse er mig nær!«
I kept silent; I kept back my words even from saying anything good, and my pain grew worse.
3 Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgaa tomme Ord, men min Smerte naged,
My heart became hot; when I thought about these things, it burned like a fire. Then finally I spoke.
4 mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.
“Yahweh, make me know when will be the end of my life and the extent of my days. Show me how transient I am.
5 Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Maal af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!
See, you have made my days only the width of my hand, and my lifetime is like nothing before you. Surely every man is a single breath. (Selah)
6 Se, i Haandsbredder maalte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Aandepust staar hvert Menneske der. (Sela)
Surely every man walks about like a shadow. Surely everyone hurries about to accumulate riches although they do not know who will receive them.
7 Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der faar det.
Now, Lord, for what am I waiting? You are my only hope.
8 Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Haab staar ene til dig.
Rescue me from my sins; do not make me the reproach of fools.
9 Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Daarer!
I am silent and cannot open my mouth, because it is you who has done it.
10 Jeg tier og aabner ikke min Mund, du voldte det jo.
Stop wounding me; I am overwhelmed by the blow of your hand.
11 Borttag din Plage fra mig, under din vældige Haand gaar jeg til.
When you discipline people for sin, you consume the things they desire like a moth; surely all people are nothing but vapor. (Selah)
12 Naar du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Aandepust er hvert Menneske. (Sela)
Hear my prayer, Yahweh, and listen to me; listen to my weeping! Do not be deaf to me, for I am like a foreigner with you, a refugee like all my ancestors were.
13 Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Taarer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, saa jeg kvæges, før jeg gaar bort og ej mer er til!
Turn your gaze from me so that I may smile again before I die.”
