Salme 39

1 Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.

Kathutkung: Devit Lawk hoi boehai ka payon hoeh nahanelah, kai teh ka kâhruetcuet han. Tamikathoutnaw ka hmalah ao awh lahun nah, ka pahni ka moum han telah ka ti.

2 Jeg sagde: »Mine Veje vil jeg vogte paa, saa jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, saa længe den gudløse er mig nær!«

Lawk dei laipalah duem ka o. Hawinae boehai dei laipalah duem ka o teh, ka lung hoehoe a mathoe.

3 Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgaa tomme Ord, men min Smerte naged,

Ka lungthin teh ka thung vah a kâan. Luepluep ka pouk lahun nah, hmai a kak. Hat toteh, ka kâko hoi lawk ka dei.

4 mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.

BAWIPA ka thayounnae ka panue thai nahan, ka poutnae na panuek sak haw. Ka hringnae hnin hai na panuek sak haw.

5 Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Maal af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!

Bokheiyah, ka hringyung heh khap touh dueng na sak teh, ka kumnaw hai na hmalah, banghai bang hoeh lah doeh ao.

6 Se, i Haandsbredder maalte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Aandepust staar hvert Menneske der. (Sela)

Tami pueng teh tâhlip patetlah doeh koung a loum awh. Banghai bang hoeh e doeh a pâlei awh. Hnopai thouk a pâkhueng awh teh, apie lah maw ao han vai tie panuek awh hoeh.

7 Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der faar det.

Bawipa, atu ka panue e heh bang na maw. Nang teh ka ngaihawi e lah na o.

8 Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Haab staar ene til dig.

Kâtapoenae pueng thung hoi na rasat haw, tamipathunaw ni panuikhai hanelah na awm sak hanh.

9 Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Daarer!

Nang teh, kasakkung lah na o dawkvah, ka kâko ka ang laipalah duem ka o.

10 Jeg tier og aabner ikke min Mund, du voldte det jo.

Na reknae heh na takhoe pouh leih, na kut hoi hemnae ni koung na raphoe toe.

11 Borttag din Plage fra mig, under din vældige Haand gaar jeg til.

Taminaw e payonnae hah na yue teh, na rek pawiteh ahriai ni a ca e patetlah, taminaw e taluenae teh, na kahma sak. Atangcalah, tamipueng ahrawnghrang doeh.

12 Naar du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Aandepust er hvert Menneske. (Sela)

Oe, BAWIPA, ka ratoumnae na thai pouh haw. Ka hramnae lawk koelah, na hnâpakeng haw. Ka mintoenaw patetlah imyin hoi kahlawng ka cet rumram e lah ka o.

13 Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Taarer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, saa jeg kvæges, før jeg gaar bort og ej mer er til!

Kaawm toung laipalah, ka khup hoehnahlan vah, ka ko bout a nawm nahanelah, na pasai haw.