Salme 39
1 Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.
Na da amane sia: i, “Na da dawa: iwane hamomu. Na da na gona: su amoga mae wadela: le hamoma: mu. Wadela: i hamosu dunu da na gadenene aligisia, na da sia: hamedafa sia: mu.”
2 Jeg sagde: »Mine Veje vil jeg vogte paa, saa jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, saa længe den gudløse er mig nær!«
Na da ouiya: le esalu. Noga: i hou amolawane, na da hamedafa sia: i. Be na da bu baligiliwane se nabi.
3 Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgaa tomme Ord, men min Smerte naged,
Amalalu, beda: su hou da na hasali dagoi. Na da bu dawa: lalu amola bu baligili beda: i galu. Na da adole ba: su ouiya: mu da hamedei. Na da Hina Godema amane adole ba: i,
4 mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.
“Hina Gode! Na da habowali seda esaloma: bela: ? Na da habogala bogoma: bela: ? Nama adoma! Na esalusu da habogala dagoma: bela: ?”
5 Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Maal af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!
Di da nama esalusu dunumuni fawane i dagoi. Na esalusu da Dia siga hamedei agoane ba: sa. Dafawane! Esalebe dunu huluane afae afae ea esalusu da foga afae fulabole fasibi defele gala.
6 Se, i Haandsbredder maalte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Aandepust staar hvert Menneske der. (Sela)
Ea esalusu da baba ba: be defele amola seda hame gala. Ea hamobe huluane da udigili fawane hamosa. E da muni amola liligi gagadosa. Be amo fa: no lamu dunu e da hame dawa:
7 Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der faar det.
Hina Gode! Amai galea, na da adi dafawane hamoma: beyale dawa: ma: bela: ? Na dafawane hamoma: beyale dawa: su da Dima dawa: lumu.
8 Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Haab staar ene til dig.
Na wadela: i hou hamoi huluane, amoga Dia na gaga: ma. Amola gagaoui dunu ilia naba: le mae oufesega: ma: ma.
9 Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Daarer!
Na da ouiya: i dialumu, na da sia: afae hame sia: mu. Bai na agoane se nabima: ne, Difawane agoane hahamonesi.
10 Jeg tier og aabner ikke min Mund, du voldte det jo.
Di da nama dawa: ma: ne olelesu se iasu bu mae ima! Na da Dia fane sali amoga bogomu agoai galebe.
11 Borttag din Plage fra mig, under din vældige Haand gaar jeg til.
Dunu ilia da wadela: i hou galea fawane, Di da ilima se bidi iaha. Amola Di da aowaba agoane, ilia liligi amoga ilia da asigi amo wadela: lesisa. Dafawane! Osobo bagade dunu da foga afae fulabolesibi amo defele gala.
12 Naar du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Aandepust er hvert Menneske. (Sela)
Hina Gode! Na Dima sia: ne gadobe nabima! amola na Dima dini iabe nabima! Na da dinanea, nama fidila misa! Na da na aowalali defele, wahamusu dima sofe misi esala.
13 Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Taarer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, saa jeg kvæges, før jeg gaar bort og ej mer er til!
Na da hedolowane asili, bu hame ba: muba: le, Dia na fonobahadi hahawane hamoma: ne, na yolesima.
