Salme 38
1 En Salme af David. Lehazkir.
Dawid dwom. Adesrɛ. Ao Awurade, nka mʼanim wɔ wʼabofuo mu na ntwe mʼaso wɔ wʼabufuhyeɛ mu.
2 HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme!
Wo bɛmma ahwire me mu, na wo nsa adwerɛ me.
3 Thi dine Pile sidder i mig, din Haand har lagt sig paa mig.
Wʼabofuhyeɛ no enti, ahoɔden biara nni me mu; me bɔne enti, me nnompe ahodwo.
4 Intet er karskt paa min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
Mʼafɔdie amene me te sɛ adesoa a emu yɛ duru dodo.
5 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
Mʼakuro bɔn na aporɔ ɛsiane me bɔne mu agyimisɛm enti.
6 Mine Saar baade stinker og raadner, for min Daarskabs Skyld gaar jeg bøjet;
Makoto na wɔabrɛ me ase; da mu nyinaa menantenante twa agyaadwoɔ.
7 jeg er saare nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
Mʼakyi dompe mu yea boro so: ahoɔden biara nni me onipadua mu.
8 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt paa min Krop,
Mabrɛ na mapɛkyɛ koraa. Mʼakoma mu yea ma me si apinie.
9 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vaande.
Ao Awurade, deɛ merehwɛ anim nyinaa da wʼanim; mʼapinisie nhintaa wo.
10 HERRE, du kender al min Attraa, mit Suk er ej skjult for dig;
Mʼakoma bɔ paripari, na mʼahoɔden asa mpo mʼaniwa aduru sum.
11 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
Mʼapirakuro enti me nnamfonom ne mʼayɔnkofoɔ mmɛn me; mʼafipamfoɔ twe wɔn ho firi me ho.
12 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjernt;
Wɔn a wɔpɛ sɛ wɔkum me no sum me mfidie, wɔn a wɔpɛ sɛ wɔha me no di me sɛeɛ ho nkɔmmɔ. Ɛda mu nyinaa wɔdwene nnaadaasɛm ho.
13 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Raad om Fordærv, de tænker Dagen igennem paa Svig.
Mete sɛ ɔsotifoɔ a ɔnte asɛm, mete sɛ mumu a ɔntumi nkasa.
14 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej aabner sin Mund,
Mayɛ sɛ obi a ɔnte asɛm, deɛ nʼano ntumi mma mmuaeɛ.
15 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
Ao Awurade, meretwɛn wo; Ao Awurade me Onyankopɔn, wobɛgye me so.
16 Thi til dig staar mit Haab, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
Mekaa sɛ, “Mma wɔn ani nnye; anaa mma wɔnhoahoa wɔn ho wɔ me nan a awatiri no enti.”
17 naar jeg siger: »Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!«
Mereyɛ mahwe ase, na me yea da so wɔ me mu.
18 Thi jeg staar allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
Meka me mfomsoɔ kyerɛ; me bɔne hyɛ me so.
19 thi jeg maa bekende min Skyld, maa sørge over min Synd.
Bebree na wɔyɛ mʼatamfoɔ; wɔn a wɔtane me kwa no dɔɔso.
20 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
Wɔn a wɔde bɔne tua me papa so ka no bɔ me ahohora ɛberɛ a mereyɛ papa.
21 som lønner mig godt med ondt, som staar mig imod, fordi jeg søger det gode.
Ao, Awurade nnya me. Ao me Onyankopɔn, nkɔ akyiri!
22 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
Bra ntɛm bɛboa me, Awurade, mʼAgyenkwa.
