Salme 38
1 En Salme af David. Lehazkir.
Psalm Davidov za spomin. Gospod, v srdu svojem ne dólži me, in v togoti svoji ne pokôri me.
2 HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme!
Ker pušice tvoje so zasajene v mé, in nadme si spustil roko svojo.
3 Thi dine Pile sidder i mig, din Haand har lagt sig paa mig.
Nič celega ni na mesu mojem zavoljo srdú tvojega; mirú ni v mojih kostéh zavoljo greha mojega.
4 Intet er karskt paa min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
Ker krivice moje presezajo glavo mojo, kakor težko breme; pretežke so, da bi jih prenašati mogel.
5 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
Segnjile so in usmradile se bule moje, zavoljo nespameti moje.
6 Mine Saar baade stinker og raadner, for min Daarskabs Skyld gaar jeg bøjet;
Mučim se, krivim se presilno, ves dan pohajam v črni obleki.
7 jeg er saare nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
Ker drob moj je poln prisada, tako da ni nič celega na mesu mojem.
8 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt paa min Krop,
Oslabljen sem in potrt presilno; tulim od stokanja svojega srca.
9 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vaande.
Gospod, pred teboj je vse hrepenenje moje; in zdihovanje ni ti skrito.
10 HERRE, du kender al min Attraa, mit Suk er ej skjult for dig;
Srce moje utriplje, zapušča me moja krepost, in luč mojih očî, tudi one niso v moji oblasti.
11 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
Prijátelji moji in bližnji moji stojé nadlogi moji nasproti, in sorodniki moji stojé od daleč.
12 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjernt;
Stavijo pa zanke, kateri iščejo duše moje: in kateri iščejo hudega meni, govoré nadloge in izmišljajo ves dan zvijače.
13 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Raad om Fordærv, de tænker Dagen igennem paa Svig.
Jaz pa jih ne slišim kakor gluh, in kakor nem ne odprem svojih ust.
14 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej aabner sin Mund,
Ampak sem kakor ón, ki ne sliši, in kateremu ní dokazov v ustih.
15 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
Ker tebe čakam, Gospod; da me ti uslišiš, Gospod, Bog moj.
16 Thi til dig staar mit Haab, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
Ker pravim: Naj se ne radujejo nad menoj; ko omahuje noga moja, naj se ne povzdigujejo proti meni,
17 naar jeg siger: »Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!«
Ako bodem jaz za omahnenje pripravljen, in bolečina moja bode vedno pred mano.
18 Thi jeg staar allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
Ker krivico svojo oznanjam, skrbi me moj greh.
19 thi jeg maa bekende min Skyld, maa sørge over min Synd.
Neprijatelji pa moji krepčajo se živi, in množijo se, kateri me sovražijo iz krivih vzrokov.
20 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
In vračajoč hudo za dobro nasprotujejo mi, zato ker hodim za dobrim.
21 som lønner mig godt med ondt, som staar mig imod, fordi jeg søger det gode.
Ne zapústi me, Gospod, Bog moj; ne bivaj daleč od mene.
22 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
Hiti na pomoč mojo, Gospod, blaginja moja!
