Salme 38

1 En Salme af David. Lehazkir.

Oh Gospod, ne oštevaj me v svojem besu niti me ne karaj v svojem silnem nezadovoljstvu.

2 HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme!

Kajti tvoje puščice trdno tičijo v meni in tvoja roka me boleče pritiska.

3 Thi dine Pile sidder i mig, din Haand har lagt sig paa mig.

Zaradi tvoje jeze na mojem mesu ni zdravja niti ni v mojih kosteh zaradi mojega greha nobenega počitka.

4 Intet er karskt paa min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;

Kajti moje krivičnosti so presegle mojo glavo, kakor težko breme so zame pretežke.

5 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.

Moje rane zaudarjajo in so okužene zaradi moje nespametnosti.

6 Mine Saar baade stinker og raadner, for min Daarskabs Skyld gaar jeg bøjet;

Zaskrbljen sem, silno sem sklonjen, ves dan hodim in žalujem.

7 jeg er saare nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.

Kajti moja ledja so napolnjena z gnusno boleznijo in zdravja ni na mojem mesu.

8 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt paa min Krop,

Slaboten sem in boleče zlomljen, vpil sem zaradi nemira v svojem srcu.

9 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vaande.

Gospod, pred teboj je vse moje hrepenenje in moje stokanje ni skrito pred teboj.

10 HERRE, du kender al min Attraa, mit Suk er ej skjult for dig;

Moje srce trepeta, moja moč me zapušča. Glede svetlobe mojih oči, je tudi ta odšla od mene.

11 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

Moji ljubi in moji prijatelji stojijo daleč stran od moje rane in moji sorodniki stojijo daleč stran.

12 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjernt;

Tudi tisti, ki mi strežejo po življenju, zame postavljajo zanke in tisti, ki iščejo mojo bolečino, govorijo pogubne stvari in si ves dan domišljajo prevare.

13 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Raad om Fordærv, de tænker Dagen igennem paa Svig.

Toda jaz, kakor gluh človek, nisem slišal in bil sem nem človek, ki ne odpira svojih ust.

14 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej aabner sin Mund,

Tako sem bil človek, ki ne sliši in v čigar ustih ni opominov.

15 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

Kajti vate zaupam, oh Gospod, ti boš uslišal, oh Gospod, moj Bog.

16 Thi til dig staar mit Haab, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,

Kajti rekel sem: » Usliši me, da se ne bi sicer veselili nad menoj. Ko moje stopalo zdrsuje, se poveličujejo proti meni.«

17 naar jeg siger: »Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!«

Kajti pripravljen sem, da se zaustavim in moja bridkost je nenehno pred menoj.

18 Thi jeg staar allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;

Kajti oznanil bom svojo krivičnost, žalosten bom zaradi svojega greha.

19 thi jeg maa bekende min Skyld, maa sørge over min Synd.

Toda moji sovražniki so živi in oni so močni, in tisti, ki me krivično sovražijo, so pomnoženi.

20 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,

Tudi tisti, ki vračajo zlo za dobro, so moji nasprotniki, ker sledim stvari, ki je dobra.

21 som lønner mig godt med ondt, som staar mig imod, fordi jeg søger det gode.

Ne zapusti me, oh Gospod. Oh moj Bog, ne bodi daleč od mene.

22 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!

Podvizaj se, da mi pomagaš, oh Gospod, rešitev moje duše.