Salme 38
1 En Salme af David. Lehazkir.
MAIN, der kotin kaloke ia ni omui kupur jued, o der kame ia ni omui onion.
2 HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme!
Pwe japwilim omui kananan kajik katieu lei don ia, o lim omui katoutou ia.
3 Thi dine Pile sidder i mig, din Haand har lagt sig paa mig.
Jota mau kot ni pali war ai pweki omui onion, o jota moleilei nan kokon ai kan pweki dip ai
4 Intet er karskt paa min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
Pwe dip ai kin kadupaledi mon ai, re kin katoutou ia dueta meakot me toutou melel.
5 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
Ai ola kan pojuedelaonanan pweki ai pweipwei.
6 Mine Saar baade stinker og raadner, for min Daarskabs Skyld gaar jeg bøjet;
I kin koj pena o pairok wei alialu, i kin injenjued anjau karoj,
7 jeg er saare nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
Pwe lonelon ai monedier melel, o jota mau kot ni pali war ai.
8 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt paa min Krop,
Nai Iuetalar melel o i wokiwok pajaner. I kin janejan, pweki monion i jota kak moleilei.
9 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vaande.
Main, kom kotin mani ai inon karojo ai janejan, o ai jota rir jan komui.
10 HERRE, du kender al min Attraa, mit Suk er ej skjult for dig;
Monion i rerer, ai kelail ko janer i, o marain en maj ai pil rotolala.
11 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
Kompoke pai o ai warok kan kin doo wei jan ia, o juedeki ai kalokolok, o jau i kan kin doo jan ia.
12 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjernt;
O me kin inon ion kameia la, kin majmajan ia, o me men wia jued on ia, kin indinda duen ar pan wiada dodok jued, o re kin widwidin anjau karoj.
13 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Raad om Fordærv, de tænker Dagen igennem paa Svig.
A nai dueta me jalonepon amen, me jota ron waja, o dueta, o duata me loton, me jota kak jar pajan au a.
14 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej aabner sin Mund,
Nai dueta ol amen me jolar ron waja, o jota depuk en lokaia mi nan au ai.
15 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
A I kin awiawi Komui Main ai Kot pan kotin japen ia.
16 Thi til dig staar mit Haab, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
Pwe i men, ren der peren kin ia. Ma na I pan krijedi, re pan peren kida melel.
17 naar jeg siger: »Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!«
Pwe i koren ion pupedi, o ai kalokolok kin koren ion ia anjau karoj.
18 Thi jeg staar allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
Pwe I weokada dip ai kano juedeki dip ai.
19 thi jeg maa bekende min Skyld, maa sørge over min Synd.
A ai imwintiti kan memauretat o irail me kelail; me kailon kin ia ni jota karepa me toto.
20 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
O me kin depukki ai me mau me jued, kin palian ia, pweki ai dadaurata me mau.
21 som lønner mig godt med ondt, som staar mig imod, fordi jeg søger det gode.
Ieowa ai Kot, kom der muei jan ia o der doowei jan ia!
22 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
Kom kotin madan don ia, Main jauja pa i.
