Salme 38

1 En Salme af David. Lehazkir.

MAING, der kotin kaloke ia ni omui kupur sued, o der kame ia ni omui ongiong.

2 HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme!

Pwe sapwilim omui kanangan kasik katieu lel dong ia, o lim omui katoutou ia.

3 Thi dine Pile sidder i mig, din Haand har lagt sig paa mig.

Sota mau kot ni pali war ai pweki omui ongiong, o sota moleilei nan kokon ai kan pweki dip ai

4 Intet er karskt paa min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;

Pwe dip ai kin kadupaledi mong ai, re kin katoutou ia dueta meakot me toutou melel.

5 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.

Ai ola kan posuedela o nanan pweki ai pweipwei.

6 Mine Saar baade stinker og raadner, for min Daarskabs Skyld gaar jeg bøjet;

I kin kos pena o pairok wei alialu, i kin insensued ansau karos,

7 jeg er saare nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.

Pwe longelong ai mongedier melel, o sota mau kot ni pali war ai.

8 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt paa min Krop,

Ngai luetalar melel o i wokiwok pasanger. I kin sangesang, pweki mongiong i sota kak moleilei.

9 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vaande.

Maing, kom kotin mangi ai inong karos, o ai sangesang sota rir sang komui.

10 HERRE, du kender al min Attraa, mit Suk er ej skjult for dig;

Mongiong i rerer, ai kelail ko sanger re i, o marain en mas ai pil rotorotala.

11 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

Kompoke pai o ai warok kan kin doowei sang ia, o suedeki ai kalokolok, o sau i kan kin doo sang ia.

12 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjernt;

O me kin inong iong kame ia la, kin masamasan ia, o me men wia sued ong ia, kin indinda duen ar pan wiada dodok sued, o re kin widiwiding ansau karos.

13 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Raad om Fordærv, de tænker Dagen igennem paa Svig.

A ngai dueta me salongepon amen, me sota rong wasa, o dueta me lotong, me sota kak sar pasang au a.

14 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej aabner sin Mund,

Ngai dueta ol amen me solar rong wasa, o sota depuk en lokaia mi nan au ai.

15 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

A i kin auiaui komui, Maing. Komui Maing ai Kot pan kotin sapeng ia.

16 Thi til dig staar mit Haab, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,

Pwe i men, ren der peren kin ia. Ma nä i pan krisedi, re pan peren kida melel.

17 naar jeg siger: »Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!«

Pwe i koren iong pupedi, o ai kalokolok kin koren iong ia ansau karos.

18 Thi jeg staar allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;

Pwe i weokada dip ai kan o suedeki dip ai.

19 thi jeg maa bekende min Skyld, maa sørge over min Synd.

A ai imwintiti kan memaureta o irail me kelail; me kailong kin ia ni sota karepa me toto.

20 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,

O me kin depukki ai me mau me sued, kin palian ia, pweki ai dadaurata me mau.

21 som lønner mig godt med ondt, som staar mig imod, fordi jeg søger det gode.

Ieowa ai Kot, kom der muei sang ia o der doowei sang ia!

22 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!

Kom kotin madang dong ia, Maing sauas pa i.