Salme 38
1 En Salme af David. Lehazkir.
psalmus David in rememorationem de sabbato Domine ne in furore tuo arguas me neque in ira tua corripias me
2 HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme!
quoniam sagittae tuae infixae sunt mihi et confirmasti super me manum tuam
3 Thi dine Pile sidder i mig, din Haand har lagt sig paa mig.
non est sanitas carni meae a facie irae tuae non est pax ossibus meis a facie peccatorum meorum
4 Intet er karskt paa min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
quoniam iniquitates meae supergressae sunt caput meum sicut onus grave gravatae sunt super me
5 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
putruerunt et corruptae sunt cicatrices meae a facie insipientiae meae
6 Mine Saar baade stinker og raadner, for min Daarskabs Skyld gaar jeg bøjet;
miser factus sum et curvatus sum usque ad finem tota die contristatus ingrediebar
7 jeg er saare nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
quoniam lumbi mei impleti sunt inlusionibus et non est sanitas in carne mea
8 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt paa min Krop,
adflictus sum et humiliatus sum nimis rugiebam a gemitu cordis mei
9 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vaande.
Domine ante te omne desiderium meum et gemitus meus a te non est absconditus
10 HERRE, du kender al min Attraa, mit Suk er ej skjult for dig;
cor meum conturbatum est dereliquit me virtus mea et lumen oculorum meorum et ipsum non est mecum
11 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
amici mei et proximi mei adversus me adpropinquaverunt et steterunt et qui iuxta me erant de longe steterunt
12 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjernt;
et vim faciebant qui quaerebant animam meam et qui inquirebant mala mihi locuti sunt vanitates et dolos tota die meditabantur
13 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Raad om Fordærv, de tænker Dagen igennem paa Svig.
ego autem tamquam surdus non audiebam et sicut mutus non aperiens os suum
14 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej aabner sin Mund,
et factus sum sicut homo non audiens et non habens in ore suo redargutiones
15 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
quoniam in te Domine speravi tu exaudies Domine Deus meus
16 Thi til dig staar mit Haab, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
quia dixi nequando supergaudeant mihi inimici mei et dum commoventur pedes mei super me magna locuti sunt
17 naar jeg siger: »Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!«
quoniam ego in flagella paratus et dolor meus in conspectu meo semper
18 Thi jeg staar allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
quoniam iniquitatem meam adnuntiabo et cogitabo pro peccato meo
19 thi jeg maa bekende min Skyld, maa sørge over min Synd.
inimici autem mei vivent et firmati sunt super me et multiplicati sunt qui oderunt me inique
20 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
qui retribuunt mala pro bonis detrahebant mihi quoniam sequebar bonitatem
21 som lønner mig godt med ondt, som staar mig imod, fordi jeg søger det gode.
non derelinquas me Domine Deus meus ne discesseris a me
22 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
intende in adiutorium meum Domine salutis meae
